Blomster skal der til

After Eight Cheesecake til nytår

kage2

2017 er ved at være slut, og i den forbindelse er det blevet tid til at kigge tilbage på årets mest populære blogindlæg.

I har været vilde med mine mere personlige blogindlæg, og det bære listen præg af. Det mest læste blogindlæg var offentliggørelsen af kønnet på vores lille baby. Indlægget hedder “Dreng eller pige?”, og kan læses her.

På 2. pladsen er blogindlægget, der hedder “Jeg er husejer”, som jeg udgav, mens vi var ved at renovere vores nye hus. Det blogindlæg kan læses eller genlæses lige her.

Det 3. mest læste blogindlæg, tænker jeg, er ret relevant i forhold til nytårsaften om 2 dage. Det er nemlig opskriften på den lækreste Cheese Cake. Så hvis ikke, der er styr på desserten endnu, så kunne den her kage måske være et godt bud.

Derfor genudgiver jeg indlægget herunder:

Den hidtil bedste Cheese cake, som jeg har smagt.

Måske er det at rose sig selv for meget, men det er altså rigtig nok. Jeg synes, den er mega god, og gæsterne tog også meget godt imod den i går aftes, da jeg serverede den.

Opskriften er en blanding af en basis Cheese Cake opskrift, og så min egen måde at gøre det på, og jeg er selv ret stolt over resultatet 🙂

Jeg synes, jeg vil dele opskriften med jer, så den får i altså her.

Kiksebund:

150 g digestive kiks

100 g hvid chokolade

25 g smeltet smør

Fyld:

400 g Philadelphia flødeost

115 g sukker

3 æg

60 g mel

1 dl piskefløde

15 After Eight-chokolader (hakket)

Overtræk:

125 g smør

175 g mørk chokolade

75 g sigtet flormelis

1/2 dl letmælk

2 cl rapsolie

Cremetoppe:

100 g Philadelphia flødeost

50 g flormelis

3 tsk. vaniljesukker

After Eight-chokolader til pynt

 

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.

Blend kiks, smeltet hvid chokolade og smeltet smør til en ensartet masse.

Smør en mellemstørrelse springform, og dæk bunden med kiksemassen. Bag bunden i oven i 15 minutter.

Pisk flødeosten, tilsæt sukkeret og rør det sammen i 2 minutter. Pisk æggene i massen, og hæld efterfølgende fløden i. Tilsæt melet og rør i yderligere 2 minutter. Tilsæt de hakkede After Eight-chokolader.

Sænk ovntemperaturen til 150 grader og bag cheesecaken i 1 time og 30 minutter. Sluk ovnen og lad kagen hvile i ovnen i 2 timer. Sæt derefter kagen i køleskabet natten over.

Chokoladeovertræk: Smelt alle ingredienser til chokoladeovertrækket over vandbad, og rør det sammen.

Sæt Cheese Caken i fryseren i cirka 30 minutter. Tag den derefter ud og sæt den på en rist. Hæld chokoladeovertrækket ud over hele kagen. Fordi Cheesecaken er så kold, stivner chokoladen hurtigt, men sæt evt. kagen i køleskabet i en times tid til chokoladen er helt stivnet.

Cremetoppe: Pisk flødeost, flormelis og vaniljesukker til en ensartet masse. Kom massen i en sprøjtepose og pynt kagen med små toppe langs kanten. Læg en halv After Eight på nogle af toppene.

Nu er kagen klar til at blive serveret. Jeg håber du synes, at den er lige så god, som jeg synes <3

kage1

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blomster skal der til