Hanefjeds tern

ben

Kjole: Zara ( I butikkerne nu )     Sko: Deichmann

Torsdag-fredag var vi på et lille kroophold på Kryb i ly kro, og det var jo en perfekt anledning til at hoppe i min nyindkøbte kjole.

Egentlig ville jeg have taget billeder udenfor i det fine vejr, men det ternede gulvtæppe på værelset og i opholdsstuen passede bare så fint til min kjole, så der endte billederne med at blive taget. De er lidt anderledes end mine normale outfitbilleder, især fordi de fleste er selfies.

selfie

Kjolen er ikke en graviditetskjole, så jeg blev selvfølgelig nød til at købe den, når jeg endelig fandt noget almindeligt tøj, som jeg kunne passe 🙂

Og altså, endnu en gang må jeg slå et slag for Zara, som bare er min aller mest yndlingsbutik. Jeg kan simpelthen altid finde noget dér, som jeg bliver nød til at eje. Sammen med denne her kjole kom jeg hjem med endnu en kjole og den fineste skjorte.

Faktisk købte jeg også en lille fin skjorte til baby i Zara, selvom udvalget til babyer (især drenge) faktisk ikke var imponerende stort i butikken. Men skjorten var simpelthen så fantastisk, så den skulle jo selvfølgelig med hjem.

Nå men, jeg er altså totalt vild med kjolen, og jeg er sikker på, at den nok skal blive en favorit i garderoben.

Her har jeg den på til strømpebukser, men jeg synes også, den er super fin udover et par jeans, så den har mange anvendelsesmuligheder.

spejling

Tern er et kæmpe hit i øjeblikket, selvom det næsten er blevet et klassisk mønster, så hitter det lidt mere lige nu end ellers. Så hvis du snart skal ud og shoppe lidt, så kig endelig efter lidt tern til garderoben.

Opholdet var i øvrigt super hyggeligt og afslappende, og det var bare skønt at komme lidt væk fra hverdagen, spise god mad og svømme i poolen.

krop

skak

Little Black Dress

ned

Der har godt nok været stille på bloggen det sidste lange stykke tid va? Det beklager jeg, men der har bare været så meget at se til…

Graviditeten sætter efterhånden sine spor på min krop, og jeg kan virkelig mærke, at energiniveauet ikke er, som det plejer at være. Rent fysisk er mange ting også blevet lidt mere besværligt, og jeg bliver hurtig øm i kroppen.

Men ved I hvad? Det gør slet slet ingenting, for jeg elsker at være gravid. Jeg elsker at se min mave vokse, og jeg elsker at mærke vores lille babydreng bokse rundt inde i min mave. Jeg mærker ham hver dag, og jeg kan nærmest mærke, at han bliver stærkere dag for dag. De små spark og puf bliver i hvert fald kraftigere og kraftigere.

Og så pyt med, at tøjet strammer, der er blevet langt ned og binde mine snørebånd og hænder og fødder er begyndt at hæve.

Billederne her er taget den dag i forrige uge, hvor T og jeg var ude og fejre vores bryllupsdag. Kjolen er en ældre sag fra H&M, og det er vidst ved at være slut med at klemme sig ned i den 🙂

Støvlerne er fra Mango og er heller ikke nye, men nogle jeg har fået af T i gave på et tidspunkt. Tasken fra Kenzo X H&M samarbejdet er en gave fra verdens sødeste veninde.

Vi havde den skønneste aften, og jeg fik da også lige taget et enkelt billede på tagterassen på restauranten. På billederne er jeg i uge 21 af graviditeten, og i dag er jeg i uge 23. Helt præcis er jeg  22+6, og i morgen går jeg ind i uge 24. Jeg synes, det går vildt stærkt, men samtidig er jeg også klar over, at der er lang tid endnu, og tænker på, hvor stor min mave (og jeg) kan nå at blive inden baby kommer ud 🙂

Det er mig de kalder hvalen!

op tag grin

A Walk in the Park

stol

I går brugte jeg dagen sammen med min skønne mor. Vi gik en dejlig lang tur og nød vejret i Vognsbølparken, som er en smuk park i Esbjerg. Vi havde medbragt drikkevarer og småkager, så vi kunne sidde og hygge i parken, og så den gravide mave lige kunne få en lille pause.

Hvor er det da bare skønt vejr her i weekenden, jeg elsker det!

Jeg var iført min buksedragt fra Zara, som jeg købte i Firenze sidste år. Mine hvide sneakers fra H&M og mine solbriller fra Carrera. Et dejligt afslappet outfit til en gåtur.

dsc_0609

Prøv lige at se de yndigste svaner med små babysvaner <3 Åhh, de var så søde.

Generelt er jeg bare vild med parker og sådan nogle grønne områder i byen. Det giver lige muligheden for at komme lidt ud og væk fra fortove og gader, også selvom Esbjerg ikke er den største og mest larmende storby. Grønne områder er altså bare lækkert, og en super måde til lige at få slappet lidt af.

Og jeg havde virkelig brug for lige at slappe af og få tankerne ledt hen på noget andet for en stund. Jeg skal op til min afsluttende eksamen på markedsføringsøkonom uddannelsen i morgen, hvor jeg skal forsvare min hovedopgave. Jeg bliver altid voldsomt nervøs op til eksamener, så det var rart at komme ud og få noget frisk luft og slappe af i går.

helfigur

Buksedragten sidder noget anderledes nu, end da jeg købte den 😀 Men maven kan stadig lige klemmes ned i den, så det skal udnyttes så længe det varer. I går var jeg 20+0 altså præcis halvvejs i graviditeten, hvis altså baby kommer til tiden. Jeg synes tiden går vildt stærkt, og maven vokser og vokser. Heldigvis har jeg det godt. Selvfølgelig er der nogle småting, men det skulle da også være mærkeligt, hvis sådan en stor forandring med kroppen ikke påvirker bare lidt. Men alt i alt så har jeg det godt, og nyder at være gravid. Livet er skønt <3

portraet dsc_0592

Dorothy Perkins graviditetskjole

kjole

Kjole: Dorothy Perkins     Jakke: H&M     Sko: Bianco

I søndags var vi til 30-års fødselsdags frokost hos min gode veninde, så det var jo en god anledning til at købe en ny kjole til maven 🙂

Det var en rigtig hyggelig fødselsdag med lækkert mad og godt selskab. Der var flere af mine gamle kollegaer med, så det var jo vildt hyggeligt at få en sludder med dem. Og så havde jeg simpelthen den mest fantastiske bordherre, lille Liam på 7 måneder. Han er så skøn! Det har min tidligere kollega og hendes kæreste dælme gjort godt 🙂

Kjolen er rigtig rar at have på, og den fik da også flere komplimenter med på vejen, og det er jo altid dejligt. Tror de fleste af os kan lide at få komplimenter, jeg synes i hvert fald, det er skønt. Elsker når andre mennesker har overskud til at sige noget pænt til én, så vokser man altså lige et par centimeter.

Maven er desuden også vokset et par centimeter, så for første gang nogensinde kan jeg helt ærligt sige, at jeg snart ikke har noget tøj i mit klædeskab 🙂 Men så er der jo en undskyldning for at shoppe. Indtil videre har jeg haft størst held med at finde fint tøj, der passer mig på Zalando, så hvis du sidder derude, og er gravid, så vil jeg anbefale at tage et kig dér.

Første gang jeg kiggede, må jeg indrømme, at jeg blev lidt skuffet. Man kan altså ikke få det samme tøj til gravide, som man kan til ikke-gravide, og ventetøj følger ikke mode og trends på samme måde som “almindeligt” tøj. Men da chokket og skuffelsen over det lige havde lagt sig, så fik jeg kigget igen, og har nu købt ventetøj på Zalando to gange.

Jakken er en ældre sag, som er ved at være for lille. Mig som troede, at det kun var på maven, jeg ville tage på, ja jeg måtte tro om igen! Jeg er generelt blevet lidt bredere, og nu er den her jakke altså også ved at være for lille.

Sandalerne er faktisk rigtig gamle, men dem er jeg stadig rigtig glad for.

Til de af jer, der skulle være interesserede, kan jeg her til sidst informere om, at jeg på billedet er 19+1 henne i graviditeten, så på lørdag er jeg allerede halvvejs igennem graviditeten. Det er mega vildt at tænke på!

Min mors kjole

mor2

Tøjsituationen herhjemme er pt den, at udvalget i skabet falder uge for uge, og jeg har ikke fået købt så meget nyt tøj, hvor maven kan være i her, hvor jeg er 17+3 henne i min graviditet.

Men så er det godt, at man har mor. Hun havde nemlig fundet tre kjoler i hendes skab, som hun ikke rigtig brugte, og som hun mente, jeg kunne passe. Mor er altså den bedste i verden.

Godt nok kunne jeg ikke passe den ene, men den dag kom der to nye kjoler med mig hjem, og den ene af dem, ser I på billederne her. Den skal nok blive et hit når sommeren for alvor kommer, og det er tid til bare ben. Indtil da så må der et par leggings under, og her har jeg min nok 10 år gamle cardigan på til.

De hvide sneakers er fra H&M, og jeg kan se, at de faktisk lige er kommet i butikkerne igen, selvom det er ved at være noget tid siden, jeg købte mine. De er simpelthen bare favoritter, og kan redde de fleste outfits.

Udover mindre tøjkriser så går det faktisk godt. Mit tyngdepunkt har ændret sig, og jeg kan ikke ligge eller sidde i samme stilling for lang tid af gangen uden at blive øm. Og så er der det der med energiniveauet. Nøj, hvor bliver jeg hurtigt træt, ør og måske også lidt pivet. En lille gåtur og så er jeg træt, meget træt faktisk.

Men udover det, så går det godt, og så er det jo egentlig småting, som jeg går og bøvler med.

Desuden afleverede jeg i går min hovedopgave, jubii, og nu står den på eksamenslæsning i de næste små tre uger. Det er dejligt med så lang tid, så man kan tillade sig at lave lidt andet indimellem, så det hele ikke bliver lidt kedeligt 🙂

 

mor1

Older posts