Lag på lag

Lyserød habitjakke

blazer1

Habitjakke: Vila     Skjorte: Zara     Jeans: Zara     Støvler: Deichmann

Er du én af de 251.536 mennesker, der sidder foran mig i køen til skat lige nu? Hvor er det egentlig tåbeligt, at man absolut skal sidde i kø med det samme, man har muligheden for at se ens årsopgørelse. Resultatet bliver jo altså ikke anderledes, fordi man venter til i morgen med at se det. Men nej, sådan kan det ikke være.

Jeg er lige så nysgerrig som de 250.900, der nu er foran mig i køen, og jeg skal da vide det i aften.

Står den på ekstra lækker mad (og shopping), eller står den på pasta (uden ketchup da jeg er allergisk overfor tomat) i det næste stykke tid 🙂

Ej, det er nok ikke det store udsving til hverken den ene eller den anden side, men nysgerrig det er jeg da.

Nå, det var egentlig min lyserøde habitjakke fra Vila, som jeg ville skrive om. Det er egentlig for dårligt, at jeg ikke har fået den vist på bloggen før nu, for jeg fik den faktisk i adventsgave af T (altså, jeg mener julemanden).

Faktisk synes jeg ikke, at jeg køber så meget tøj i Vila. Jeg synes godt, at deres tøj kan blive lidt for fint på en måde. De laver også items med lidt mere kant, men de ting kommer typisk ikke i butikken her i Esbjerg. Jep, det er super fedt at bo her.. Men vil jeg flytte? Aldrig i livet! Det er her jeg høre til. Og så er det jo heller ikke mere vigtigt, at kunne få de rigtige stykker tøj altid. Vel? 🙂

Men den her lille jakke synes jeg faktisk er super fin. Den har stadig det der lidt fine over sig, men når den bliver sat til en oversize skjorte og et par jeans, som her, så bliver den straks lidt mere afslappet.

Hvad synes I egentlig om billederne i det her indlæg? De er lidt atypiske for mig, ligesom dem i mit forrige indlæg også var det. Jeg kan ikke helt selv finde ud af, hvad jeg skal synes om dem, men jeg syntes lige, der skulle ske lidt nyt på outfitbillede-fronten.

Der er nu 246.409 foran mig i køen så jeg har vidst god tid til at gå op i køkkenet og hente mig et stykke kage, det er jo fredag ikk?

Kagen er faktisk wienerbrød, som der var i den Too Good To Go pose, som jeg hentede ved bageren her i eftermiddags. Det var første gang, jeg prøvede at købe sådan en, så jeg var lidt spændt. Ærligt talt så var jeg hverken skuffet eller jublende lykkelig over indholdet. Det var bare sådan okay. 1 stang wienerbrød, 2 franskbrød, 2 rugbrød og en bolle for 25 kr. Det er jo billigt, men så var det bare heller ikke mere spændende.

Spændende, det er min årsopgørelse til gengæld. Der er nu 245.424 imellem mig og resultatet.

God aften og god weekend til Jer derude.

blazer2

2 kommentarer

  • Jeg sad også mega lang tid i kø, haha, men det var det værd 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MyLifeAsTulle

      Jep, det var bestemt også ventetiden værd her 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lag på lag