Girls Almighty

girls

T-shirt: Gina Tricot ( I butikkerne nu )     Jeans: Gina Tricot     Sneakers: Puma

Et helt afslappet look, men jeg er vild med det 🙂

De sorte Molly Jeans fra Gina Tricot er bare absolut favorit-sorte-jeans. Jeg er vild med, at de er højtaljede, og bare sidder godt, uanset hvor mange gange de er blevet vasket.

Jeg har to par i skabet, men må også indrømme, at jeg er på jagt efter et par blå jeans med lige ben til at afløse de her en gang imellem. Lidt fornyelse skal der jo til 🙂

T-shirten fik jeg af min far i julegave. Jeg havde ikke ønsket mig den eller noget, så synes min far er ret sej, at han havde fundet den til mig helt selv.

De alt for fine turkise Puma sneakers fik jeg af T i fødselsdagsgave sidste år, og jeg er fuldstændig pjattet med dem. De er simpelthen lige mig <3

girls-ansigt

De bedste outfits fra 2017

jakke2

2018 er startet, og det er blevet tid til et lille tilbageblik på mine bedste outfits fra 2017.

I det her indlæg vil jeg vise det outfit fra hver måned i 2017, som jeg bedst selv kan lide.

Herover er billedet fra januar, og mine nok absolut yndlingsjeans, som desværre er slidt op nu. Snøft Snøft.

Februar: 

Hov, det er da de samme jeans igen, men som skrevet, så var de også bare total yndlings. “Yellow” T-shirten fra Ganni er stadig blandt én af mine favoritter i klædeskabet.

2-banan

Marts:

Nederdelen er godt nok lidt kort, men er alligevel ret glad for sættet her. Som I nok har bemærket, så er det de samme guldstøvler som på billedet fra februar, hvilket vidst vidner om, at jeg brugte dem ret meget i starten af året. Desværre kunne jeg ikke passe dem i efteråret, efter jeg var blevet gravid. Men de skal vidst snart i brug igen.

2

April:

Jeg har åbenbart ikke postet ét eneste outfit-billede på bloggen i hele april måned. Det hang sammen med, at jeg var gravid, men at vi stadig ikke havde offentliggjort det, og der kunne man altså begynde at se en voksende mave 🙂 Så ingen hel-figur billeder der. Men man kan da lige ane min gule strik fra Zara på billedet herunder, som jeg brugte rigtig meget i foråret.

look2

Maj:

I maj kunne man så se min babybule, og jeg begyndte allerede der at bøvle lidt med at finde noget tøj, der sad pænt på mig. Den blå kjole her købte jeg i maj, og den endte jeg med at bruge en del igennem min graviditet, da den kunne give sig en del 🙂

De hvide sneakers var også en klar favorit igennem graviditeten, og var faktisk de eneste par sko, jeg kunne have på til sidst.

uden1

Juni:

På gåtur med min dejlige mor i sommervarmen. Maven vokser, men jeg kunne stadig klemme mig ned i min buksedragt, som er dejlig let og luftig.

helfigur

Juli:

Billedet med den sorte kjole er nok ét af mine absolut favorit billeder af mig fra hele 2017. Én af de der få dage, hvor både hår, makeup og tøj bare spiller 🙂

Billedet er taget på vej ud og fejre vores bryllupsdag.

op

August:

På vej ud og spise og høre Jacob Dinesen med en veninde. Mine jeans er nu skiftet ud med en gravid model, men jeg synes faktisk ikke, man rigtig kan se det. De blev faktisk også brugt så meget, at jeg sled hul i dem en måneds tid før min termin 🙂

bedst

September:

I september er jeg blevet tyk, rigtig tyk, og det er bare lidt som om, at der ikke rigtig er noget tøj, der klæder mig mere. Jeg var på jagt efter en rød strik til min garderobe, og fandt den her i Gina Tricot, som jeg kunne passe trods min store mave. Halleluja for lange striktrøjer.

hoej

Oktober:

Det er ved at være tæt på min termin, og jeg har den her sorte graviditetsnederdel på ret tit. Den er blød, og strammer ikke, hvilket er et must i den her tid.

side

November: 

I november føder jeg vores lille dreng, og der er ikke meget overskud hverken op til fødslen eller efterfølgende til at lave blogindlæg, så endnu en måned uden et outfit billede.

Jeg leger dog lidt med hår og makeup et par dage inden fødslen, hvilket resulterer i blandt andet det her billede. Der kan man ane en sort og guld stribet top, som egentlig meget godt beskriver, hvad det er, jeg gerne vil på det tidspunkt. Jeg føler mig tyk og træt, og har virkelig lyst til at gå all-in på hår, makeup og et over-the-top outfit simpelthen for at der skal ske lidt, og for at føle, at jeg ikke ser helt håbløs ud trods meget vand i kroppen.

forfra

December:

Graviditetskiloene er ved at være væk, og jeg kan nu komme i min top og støvler fra før graviditeten. Det fejrer jeg med en shoppetur, hvor jeg blandt andet køber den her nederdel. Den har jeg faktisk fået en del komplimenter for, og hvis nogen skulle være interesseret, så kan den stadig købes i H&M.

tern1

Det var en kort gennemgang af mine 12 yndlingsoutfits fra 2017. En lille tur ned af Memory Lane.

Det var faktisk ret sjovt at se de “gamle” billeder igen, og nu glæder jeg mig endnu mere til at poste nye stylings her i 2018.

 

 

Ternet nederdel på budget

tern6

Nederdel: H&M ( I butikkerne nu )     Top: Zara     Støvler: Mango     Ringe: Hvisk (Reklamelink)

Så er jeg endelig tilbage i mit “normale” tøj og sko. Jeg mangler at tabe 3 kg, for at være tilbage på samme vægt som inden min graviditet. Jeg bliver aldrig noget lille nips, men det er nu rart, at jeg igen kan passe tingene i min garderobe, og igen kan købe almindelig tøj i butikkerne.

Vægttabet blev fejret med en shoppetur, hvor ét af indkøbene er nederdelen her. Den er lidt anderledes end de nederdele, jeg har i skabet i forvejen, den er sådan lidt mere lady-like tror jeg.

Den koster kun 250 kr., så det synes jeg er et super fund.

Faktisk var det min søde mor, der så nederdelen i butikken, og viste mig den. Hun er altså bare super at shoppe med <3

tern1

Billederne er taget i vores stue, i overgangen mellem køkken og stuen, hvor vi har indrettet et hygge område, hvor man kan sidde og læse og beundre noget af alt vores gode vin 🙂

 Støvlerne har jeg vist en del gange her på bloggen, men de er simpelthen også bare favoritter. Toppen bruger jeg til gengæld ikke så meget, da jeg synes, den kan være lidt svær at sætte sammen med en underdel til et lækkert outfit. Men jeg synes faktisk, den går rigtig fint til nederdelen her.

Nu hvor jeg næsten er tilbage i alt mit tøj, så er der også håb for, at der igen kommer lidt outfitbilleder på bloggen. Jeg har i hvert fald shoppet lidt nyt, jeg glæder mig til at vise jer, julemanden gav  mig også en fin ny skjorte i adventsgave, og så glæder jeg mig bare til at genopfinde min garderobe efter graviditeten.

tern4

Billederne er taget kort før, vi var på vej ud af døren, derfor har jeg også mit hår hængende løst. Efter vores baby er kommet, er det ellers et særsyn at se mig med løst hår. 99 % af dagen (og natten) er det sat op i en knold, det er altså bare mest praktisk med en baby på armen 😀

tern2

All Blue Everything

blaa2

Blå er bare en farve, jeg aldrig får nok af. Farven går til det hele, både tøj og accessories. Og man kan finde de fineste styles i blå til både hverdag og en aften ude.

Blå jeans er en fast del af min garderobe, og det har det også været her i graviditeten. Hvad skulle jeg dog gøre uden et par blå jeans… Når det så er sagt, så har jeg faktisk lige slidt hul på mine blå graviditetsjeans for små 14 dage siden, og da min termin hedder 4. november, så nægter jeg altså at gå ud og købe et par nye nu. Så jeg må desværre undvære, og så hedder det altså kjole og nederdel det sidste stykke tid.

Nøj, hvor jeg glæder mig, til jeg kan komme tilbage til mit normale tøj, så udvalget i klædeskabet bliver noget større. Men der kan jo altså godt gå noget tid, så jeg må nok væbne mig med tålmodighed.

Nå, det var farven blå vi kom fra. Den blåstribede skjorte er fra Zara, og jeg har vidst kun vist den én enkel gang her på bloggen, men det var indenunder en stor chunky lyserød strik, så den var ikke nem at se. Jeg indrømmer, at den heller ikke er særlig nem at se på de her billeder. Men den er der, og jeg er vild med den. Jeg har købt den ét nummer for stor, for så var den lang nok til at kunne nå ned om maven, og alligevel ikke så stor, at jeg ikke kan bruge den efter graviditeten.

Begge tasker er af ældre dato, og bliver hevet frem fra gemmerne med jævne mellemrum. Den blå Adax Clutch fik jeg i forbindelse med et kursus med mit gamle arbejde, og Marc by Marc Jacobs vidunderet købte jeg for nogle år siden på et outlet.

Støvlerne er til gengæld helt nye, og var simpelthen en nødvendighed, da jeg kun ejer to par udtrådte sneakers, som mine gravide fødder kan klemme sig ned i. Men jeg var så heldig at finde de her, som jeg også kan passe. Det var ret heldigt. De er fra Shixo, og super behagelige at have på.

Det bliver dejligt, når jeg slipper af med alt vandet i kroppen, så jeg kan komme tilbage i alle mine fine sko og støvler igen.

Nå, det jeg egentlig ville sige med det her blogindlæg var, at jeg er vild med blå. Det budskab druknede måske en lille smule i graviditetssnak, det beklager jeg, men graviditeten fylder jo selvsagt en hel del i min verden lige nu. Og nu er der kun godt tre uger til termin, det bliver spændende hvornår den lille mand kommer ud og siger hej til verden <3

blaa1

Dyreprint til efteråret

flatlay

//Indlægget indeholder reklamelinks//

Støvler: Mango     Smykker: Hvisk (reklamelink)     Solbriller: Pilgrim     Top: Gina Tricot

Efteråret er nu for alvor ved at være over os, og det er tid til at kigge på sin garderobe med nye øjne.

Måske skal efterårs- og vintertøjet findes frem, hvis du altså er typen, der pakker dit tøj væk, når det ikke længere passer til den aktuelle sæson. Måske skal der shoppes nyt, eller måske skal du bare bruge lidt tid på at få et overblik over, hvad du egentlig har i skabet, og så sætte det sammen på nye måder, for at ramme præcis de tendenser i modebilledet, som efteråret byder på.

Jeg er ikke selv typen, der pakker noget væk. For mig kan meget af mit tøj og accessories bruges hele året. Det skal bare sættes sammen på forskellige måder.

stoevle

En af de helt store trends det her efterår er dyreprint.

Man kan faktisk næsten gå så langt som at sige, at dyreprint er blevet en klassiker a la striber, men i nogle perioder hitter printet altså mere end andre, og lige nu hitter det voldsomt meget.

I den anledning har jeg fundet mine røde slangeskindsstøvler fra Mango frem, men det kniber desværre at minde tykke gravide fødder kan være i dem lige nu, men så snart de ikke klemmer længere, så skal de helt sikkert i brug.

De kan mikses med et helt klassisk par jeans og en vamset strik, men jeg vil også sætte dem sammen med andre dyreprint, som for eksempel toppen med leopardprint, som kan ses på det øverste billede.

stak

Jeg elsker at mikse mønstre og materialer, også når det gælder mine smykker. Derfor vil jeg nu igen mikse forskellige metaller i mine smykker, som for eksempel de her ringe fra Hvisk (reklamelink), hvor der både er guld, sølv og rosaguld. Det ser så fint ud at blande farverne synes jeg. Hvis du vil kigge nærmere på de fine smykker fra Hvisk, kan du finde dem lige her. (Reklamelink)

Generelt er jeg kæmpe fan af dyreprint, især leopardprint, så jeg kan næsten love, at det her ikke bliver det eneste indlæg med dyreprint her i efteråret. Mon ikke, der snart får sneget sig noget mere leopard ind på bloggen.

detalje