Empties september 17

All Blue Everything

blaa2

Blå er bare en farve, jeg aldrig får nok af. Farven går til det hele, både tøj og accessories. Og man kan finde de fineste styles i blå til både hverdag og en aften ude.

Blå jeans er en fast del af min garderobe, og det har det også været her i graviditeten. Hvad skulle jeg dog gøre uden et par blå jeans… Når det så er sagt, så har jeg faktisk lige slidt hul på mine blå graviditetsjeans for små 14 dage siden, og da min termin hedder 4. november, så nægter jeg altså at gå ud og købe et par nye nu. Så jeg må desværre undvære, og så hedder det altså kjole og nederdel det sidste stykke tid.

Nøj, hvor jeg glæder mig, til jeg kan komme tilbage til mit normale tøj, så udvalget i klædeskabet bliver noget større. Men der kan jo altså godt gå noget tid, så jeg må nok væbne mig med tålmodighed.

Nå, det var farven blå vi kom fra. Den blåstribede skjorte er fra Zara, og jeg har vidst kun vist den én enkel gang her på bloggen, men det var indenunder en stor chunky lyserød strik, så den var ikke nem at se. Jeg indrømmer, at den heller ikke er særlig nem at se på de her billeder. Men den er der, og jeg er vild med den. Jeg har købt den ét nummer for stor, for så var den lang nok til at kunne nå ned om maven, og alligevel ikke så stor, at jeg ikke kan bruge den efter graviditeten.

Begge tasker er af ældre dato, og bliver hevet frem fra gemmerne med jævne mellemrum. Den blå Adax Clutch fik jeg i forbindelse med et kursus med mit gamle arbejde, og Marc by Marc Jacobs vidunderet købte jeg for nogle år siden på et outlet.

Støvlerne er til gengæld helt nye, og var simpelthen en nødvendighed, da jeg kun ejer to par udtrådte sneakers, som mine gravide fødder kan klemme sig ned i. Men jeg var så heldig at finde de her, som jeg også kan passe. Det var ret heldigt. De er fra Shixo, og super behagelige at have på.

Det bliver dejligt, når jeg slipper af med alt vandet i kroppen, så jeg kan komme tilbage i alle mine fine sko og støvler igen.

Nå, det jeg egentlig ville sige med det her blogindlæg var, at jeg er vild med blå. Det budskab druknede måske en lille smule i graviditetssnak, det beklager jeg, men graviditeten fylder jo selvsagt en hel del i min verden lige nu. Og nu er der kun godt tre uger til termin, det bliver spændende hvornår den lille mand kommer ud og siger hej til verden <3

blaa1

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Empties september 17