Gravid ferie

outfit

Selvom hvaler hører til i vandet, så blev der ikke nogen strandferie til mig i år 🙂

Vi har valgt at bruge sommerferien i Danmark i år, og heldigvis har vejret været sådan okay de fleste dage i vores ferie.

Outfitbilledet er taget i Svendborg, hvor jeg ikke kunne stå for baggrunden med Mickey.

På billedet er jeg 23 + 6 henne i min graviditet. Altså den sidste dag i 24. uge og som det kan ses, så fylder maven efterhånden en del. Toppen er en ældre sag fra Gina Tricot, som jeg stadigvæk lige kan passe, selvom den selvfølgelig ikke sidder ligesom den plejer.

Jeg er efterhånden blevet ret besværet af min graviditet. Begyndende bækkenløsning gør, at jeg skal tænke over, hvad jeg laver, og hvordan jeg laver tingene. Min krop bliver hurtigt træt, og jeg har brug for mange pauser i løbet af dagen.

Men jeg elsker at være gravid. Baby er virkelig aktiv inde i maven, især om natten, hvor han rigtig holder fest, og ret tit holder mig vågen. Jeg elsker det 🙂

Remmen på min taske er desuden et nyt (fejl)-køb, som jeg gjorde mig i Aldo. Jeg har i lang tid været på jagt efter en ny rem til min taske. Jeg ville gerne have en med masser af pynt på, og det fandt jeg så endelig i Aldo. Jeg var faktisk lidt lykkelig 🙂 Men lykken varede kort, for alt det fine pynt på remmen, var totalt vildt med mit lange hår. Faktisk så meget, at remmen filtrede sig helt vildt ind i mit hår konstant. Så hurtigt måtte jeg erkende, at det alligevel ikke var et match made in heaven. Et af mine få fejlkøb faktisk. Øv.

mark

I forbindelse med turen til Fyn havde vi en enkelt overnatning på Kryb I Ly kro, og billedet herover er udsigten fra vejen, hvor kroen ligger. Så smuk og idyllisk. Opholdet på kroen var super, og her fik hvalen (læs:mig den gravide) faktisk en tur i vandet, da der var en pool på kroen.

Dagen efter tog vi videre til Tåsinge og Valdemar Slot. Det kan klart anbefales. Vi var inde og se det smukke slot, nød en lækker frokost i gården, og spillede minigolf. Det er et vildt smukt område, men vi fik desværre ikke gået så lang en tur, som vi gerne ville. Den gravide kunne simpelthen ikke mere. Der er skruet op for mit indre termostat, nu hvor jeg er gravid, så varmen er simpelthen frygtelig, selvom man ikke skal klage over godt sommervejr. Desuden så kunne hverken ben eller ryg mere, så T måtte køre bilen hele vejen hjem, og så sad jeg ved siden af, og spiste lækre friske ærter, som vi havde købt i en vejbod.

Det er da dansk sommer, når den er bedst.

gard slotsplads

Where To Eat in Hamburg

start

Som mange af jer faste følgere nok har set efterhånden, så var T og jeg i lækre Hamborg i sidste uge. Her kommer en anbefaling, til en super lækker restaurant, hvor vi brugte en hel aften med 4-retter og lækre vine.

Beklager på forhånd, hvis I bliver sultne af alle de mange madbilleder i indlægget her 🙂 Faktisk er der hele 9 billeder i indlægget her, for jeg synes jo, I skal se både T’s og min menu, for vi fik nemlig ikke det samme. Det gør vi faktisk meget sjældent. For det første har vi ikke altid helt samme præferencer, når det kommer til mad, og for det andet, så er det sjovere at bestille noget forskelligt, så man både ser og kan smage flere forskellige ting, når man er ude og spise.

Lyset på restauranten var så absolut ikke foto-venligt, så billederne er ikke super fantastiske, men det håber jeg I kan leve med.

Heldenplatz Restaurant – Casual Fine Dining

Mens vi ventede på vores forret kom der brød på bordet. Det er der som sådan ikke noget specielt ved, det gør der jo mange steder. Men her var det alligevel lidt anderledes.

Brødet var lunt, og blev holdt lun, af de varme sten, som det ligger på. Ret sejt, og det har jeg aldrig set før. Jeg fik fat i at det ene slags brød var løgbrød, men fangede ikke i første omgang, hvad brødet med de mørke stykker var for noget. Det smagte vildt godt, og jeg blev naturligvis nød til at spørge vores tjener, hvad det var for noget brød.

DET VAR BLODPØLSE BRØD!

Jeg tog efterfølgende et stykke mere, men det var lidt lige som om, at det ikke smagte helt så godt mere.. ha ha..

Til vores 2 første retter fik vi en super fantastisk tysk hvidvin:

2014 Chardonnay S, QbA, Weingut Franz Keller, Baden, Deutschland. 

Forretter: 

Rørt tatar med porcheret æg og rugbrødschips.

Hokkaido græskar med mozzarella, tranebær og kerner.

torben1 tanja1

Mellemretter: 

Paprika risotto med muslinger, chorizo og parmesan.

Blomkålssuppe med pære, hasselnødder og blæksprutter.

torben2 tanja2

Til hovedret og dessert fik vi endnu en tysk vin. Denne gang en rødvin: 2012 Spätburgunder „Le dernier Cri“  Dorst & Bietighöfer, Pfalz, Deutschland.

En ganske fin rødvin, men ikke noget specielt. Men dejligt smagte den.

Hovedretter: 

2 forskellige variationer af kalv med æble og trøffel.

torben3 tanja3

Desserter:

Nødde-Nougat-Brownie snitte med druer, krokant og saltkaramel is med rom & rosin pure.

Mælkeris med youghurt is, honning, blåbær og karamelliseret müsli.

torben-4 tanja4

Nøj, hvor var vi mætte bagefter. Vi kunne nærmest trille tilbage til hotellet.

Var det dyrt? Nej, det var det faktisk ikke. Regningen endte på lige omkring 1300kr. for det hele.

Bestemt et sted jeg gerne kommer igen, og som jeg vil anbefale til alle, der har lyst til god mad.

Museum für Kunst und Gewerbe Hamburg

hal1 hal2 hvid red

Museum für Kunst und Gewerbe i Hamburg har lige nu 2 meget spændende udstillinger, som jeg kan anbefale at besøge, hvis man er interesseret i mode, sportstøj og sneakers.

Den første udstilling hedder Sports/No sports, og sætter fokus på udviklingen indenfor sportstøj op gennem historien. Der er gamle dragter, som virkelig ikke ligner noget, man på noget tidspunkt har kunnet dyrke sport i – men det har man altså gjort 🙂

Der er også en del kjoler, der er blevet båret af sportsstjerner på blandt andet den røde løber. Og nu vi er ved den røde løber, eller red carpet på engelsk, så synes jeg, det er en sjov lille detalje, at den bageste røde kjole, på billedet herover, hedder “Red Carpet Dress” 🙂 Det er da god humor.

Udstillingen kan ses indtil august 2017, så der er god tid til at opleve den. Det er der dog ikke til sneakersudstillingen, som kun er at finde resten af den her måned.

Sneakers viser et stort udvalg af kendte sneaker brands, og deres ikoniske sko gennem tiderne. Mange af modellerne er venligst udlånt af private samlere, så det har været noget af et arbejde at sammensætte den her udstilling.

Der er desuden udstillet massevis af reklamer og billeder, hvori sneakers indgår, og de er mindst lige så spændende at kigge på som selve skoene.

Museum für Kunst und Gewerbe har også mange andre udstillinger. Det er et stort sted, hvor man kan få rigtig lang tid til at gå. Det var bare lige de her to udstillinger, der var mest interessant i mine øjne.

Men hvis Du kommer forbi Hamborg, så synes jeg bestemt, stedet er et besøg hver.

vag sko spejl hoveder

Himmerland Spa & Golf resort

mig

Kjole: Stradivarius     Sandaler: Deichmann

Mandag og tirsdag var T og jeg på roadtrip i nordjylland. Vi havde en overnatning på Himmerland Spa & Golf Resort, hvor både billedet af mig er taget, og hvor den 3-retters menu, som  ses herunder, blev spist.

Ferie i Danmark er slet ikke så dumt endda 🙂

Opholdet var super lækkert, og kan klart anbefales.

Hvis i følger med på Instagram @mylifeastulle, kan i se mange flere billeder fra vores Roadtrip.

Ha en dejlig aften alle sammen. Kram.

forret hovedret dessert

Turist i Blåvand

IMG_4641

Vores første feriedag blev brugt i hyggelige Blåvand.

Tæerne blev dyppet i Vesterhavet, der blev kigget butikker, frokosten blev spist, og der blev jaget pokemons. Ja, jeg er også hoppet med på bølgen.. Jeg ved ikke, hvor længe det kommer til at være spændende at jagte de små monstre, men for nu, så synes jeg, det er meget hyggeligt.

Vi fik også besøgt Tirpitz stillingen, som er en bunker fra 2. verdenskrig.

Åhh, jeg elsker at have ferie <3

Håber I alle derude har haft en fantastisk dag 🙂

IMG_4643 kuppel jern rust

Older posts