Museum für Kunst und Gewerbe Hamburg

Where To Eat in Hamburg

start

Som mange af jer faste følgere nok har set efterhånden, så var T og jeg i lækre Hamborg i sidste uge. Her kommer en anbefaling, til en super lækker restaurant, hvor vi brugte en hel aften med 4-retter og lækre vine.

Beklager på forhånd, hvis I bliver sultne af alle de mange madbilleder i indlægget her 🙂 Faktisk er der hele 9 billeder i indlægget her, for jeg synes jo, I skal se både T’s og min menu, for vi fik nemlig ikke det samme. Det gør vi faktisk meget sjældent. For det første har vi ikke altid helt samme præferencer, når det kommer til mad, og for det andet, så er det sjovere at bestille noget forskelligt, så man både ser og kan smage flere forskellige ting, når man er ude og spise.

Lyset på restauranten var så absolut ikke foto-venligt, så billederne er ikke super fantastiske, men det håber jeg I kan leve med.

Heldenplatz Restaurant – Casual Fine Dining

Mens vi ventede på vores forret kom der brød på bordet. Det er der som sådan ikke noget specielt ved, det gør der jo mange steder. Men her var det alligevel lidt anderledes.

Brødet var lunt, og blev holdt lun, af de varme sten, som det ligger på. Ret sejt, og det har jeg aldrig set før. Jeg fik fat i at det ene slags brød var løgbrød, men fangede ikke i første omgang, hvad brødet med de mørke stykker var for noget. Det smagte vildt godt, og jeg blev naturligvis nød til at spørge vores tjener, hvad det var for noget brød.

DET VAR BLODPØLSE BRØD!

Jeg tog efterfølgende et stykke mere, men det var lidt lige som om, at det ikke smagte helt så godt mere.. ha ha..

Til vores 2 første retter fik vi en super fantastisk tysk hvidvin:

2014 Chardonnay S, QbA, Weingut Franz Keller, Baden, Deutschland. 

Forretter: 

Rørt tatar med porcheret æg og rugbrødschips.

Hokkaido græskar med mozzarella, tranebær og kerner.

torben1 tanja1

Mellemretter: 

Paprika risotto med muslinger, chorizo og parmesan.

Blomkålssuppe med pære, hasselnødder og blæksprutter.

torben2 tanja2

Til hovedret og dessert fik vi endnu en tysk vin. Denne gang en rødvin: 2012 Spätburgunder „Le dernier Cri“  Dorst & Bietighöfer, Pfalz, Deutschland.

En ganske fin rødvin, men ikke noget specielt. Men dejligt smagte den.

Hovedretter: 

2 forskellige variationer af kalv med æble og trøffel.

torben3 tanja3

Desserter:

Nødde-Nougat-Brownie snitte med druer, krokant og saltkaramel is med rom & rosin pure.

Mælkeris med youghurt is, honning, blåbær og karamelliseret müsli.

torben-4 tanja4

Nøj, hvor var vi mætte bagefter. Vi kunne nærmest trille tilbage til hotellet.

Var det dyrt? Nej, det var det faktisk ikke. Regningen endte på lige omkring 1300kr. for det hele.

Bestemt et sted jeg gerne kommer igen, og som jeg vil anbefale til alle, der har lyst til god mad.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Museum für Kunst und Gewerbe Hamburg