Museum für Kunst und Gewerbe Hamburg
Museum für Kunst und Gewerbe i Hamburg har lige nu 2 meget spændende udstillinger, som jeg kan anbefale at besøge, hvis man er interesseret i mode, sportstøj og sneakers.
Den første udstilling hedder Sports/No sports, og sætter fokus på udviklingen indenfor sportstøj op gennem historien. Der er gamle dragter, som virkelig ikke ligner noget, man på noget tidspunkt har kunnet dyrke sport i – men det har man altså gjort 🙂
Der er også en del kjoler, der er blevet båret af sportsstjerner på blandt andet den røde løber. Og nu vi er ved den røde løber, eller red carpet på engelsk, så synes jeg, det er en sjov lille detalje, at den bageste røde kjole, på billedet herover, hedder “Red Carpet Dress” 🙂 Det er da god humor.
Udstillingen kan ses indtil august 2017, så der er god tid til at opleve den. Det er der dog ikke til sneakersudstillingen, som kun er at finde resten af den her måned.
Sneakers viser et stort udvalg af kendte sneaker brands, og deres ikoniske sko gennem tiderne. Mange af modellerne er venligst udlånt af private samlere, så det har været noget af et arbejde at sammensætte den her udstilling.
Der er desuden udstillet massevis af reklamer og billeder, hvori sneakers indgår, og de er mindst lige så spændende at kigge på som selve skoene.
Museum für Kunst und Gewerbe har også mange andre udstillinger. Det er et stort sted, hvor man kan få rigtig lang tid til at gå. Det var bare lige de her to udstillinger, der var mest interessant i mine øjne.
Men hvis Du kommer forbi Hamborg, så synes jeg bestemt, stedet er et besøg hver.
Ingen kommentarer endnu