Gravid ferie

Dennis Knudsen

shampoo1

sponsoreret

Så blev det endnu engang tid til en anbefaling til jer fra mig. I denne omgang handler det om shampoo & balsam og en micellar rensevand til ansigtet – alt sammen fra Dennis Knudsen.

Det er lidt tid siden, jeg modtog produkterne, så jeg har haft god tid til at teste inden jeg skriver indlægget her.

Jeg vil starte med 3 in 1 Micellar Cleansing Solution som er makeupfjerner og ansigtsrens i et. Den er på spray, så den er dejlig nem at bruge. Jeg fugter en vatrondel og sprayer så rensen der på. Starter altid med at fjerne min øjenmakeup, og fjerner derefter makeup, skidt og snavs fra resten af ansigtet.

Det er en rigtig effektiv rens, som er dejlig mild mod min hud. Dog synes jeg måske, at jeg bruger en ret stor mængde af produktet, om det er fordi den er på spray, eller om det bare er sådan produktet er, det ved jeg ikke. Men jeg ved bare, at jeg snart har tømt den, og det er lidt hurtigere, end jeg normalt ville have brugt en rens på den størrelse.

Når det kommer til shampoo og conditioner, så er der til gengæld til vildt lang tid i de store størrelser her. Jeg vaskede normalt mit hår hver anden dag, men efter jeg er begyndt at bruge de to her fra Dennis Knudsen, så kan jeg nøjes med at vaske det hver 3. dag! Det har jeg altså aldrig prøvet før 🙂 Så det betyder så også, at de to produkter her kommer til at holde enormt lang tid, og det er jo skønt.

Desuden er mit hår rigtig nemt at redde ud, når jeg har brugt den her conditioner, jeg elsker det.

Personligt er jeg til søde dufte, også når det gælder showergels, shampoos og sådan. Og den her dufter “desværre” ikke sødt. Den dufter hverken af kokos, vanilje eller andet lækkert. Til gengæld synes jeg faktisk, at den her shampoo og conditioner dufter lidt af mand.. Ikke så meget, at det gør noget, og der er sikkert mange, der vil være vild med den lidt diskrete og ikke kvalmende søde duft, som de her produkter har.

Det er første gang, jeg har prøvet produkter fra Dennis Knudsen, men det er bestemt ikke sidste gang. Jeg må indrømme, at jeg er ret så vild med især den her shampoo og conditioner.

Det var dagens anbefaling fra mig, håber I kunne lide at læse med. Kram fra mig.

shampoo2

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid ferie