33 produkter på én dag

morgen


sponsoreret

Hvor mange produkter bruger du i løbet af en helt almindelig dag?

Jeg bruger 33 forskellige! Det synes jeg faktisk er ret mange.

I en periode har jeg nu gået og tænkt over, hvor mange produkter jeg egentlig bruger på en dag, så nu ville jeg altså finde ud af det. I forgårs, en hel almindelig gennemsnitlig dag i mit liv, satte jeg alle produkter til side, når jeg havde brugt dem, så jeg til sidst kunne få et overblik over dem. Og det blev altså til 33 forskellige produkter.

Jeg går jo hjemme på barsel, og i forgårs besøgte jeg min bedstemor, så det var altså på ingen måder nogen speciel glamourøs dag. Bare sådan en gennemsnitlig én af slagsen. Og når jeg nu kigger på de produkter, som jeg brugte, så passer det meget godt med, at jeg faktisk bruger dem stort set hver dag. Så er der måske en enkelt dag, hvor jeg bruger et par produkter mere eller mindre, men det er vidst et meget godt gennemsnitligt billede, som jeg tegner her.

Nej, jeg vil ikke gennemgå alle produkterne. Sådan en lang smøre vil jeg alligevel skåne Jer for, men jeg vil fremhæve et eller to produkter fra hver produktkategori.

På det øverste billede ses 7 af de produkter, som jeg bruger fra morgenstunden.

Her vil jeg især fremhæve Just Fabulous Shower Gel fra Palmolive, som er et nyt produkt, jeg er blevet ret så vild med. Den har en lækker, let sødlig blomsterduft, og så er den med olier, der giver en lækker luksuriøs fornemmelse i badet samtidig med, at huden bliver dejlig blød og velduftende.

Og som ekstra bonus er Palmolive jo heller ikke noget dyrt mærke, og det gør jo bestemt ikke noget.

makeup

11 forskellige makeupprodukter, men det kunne nu sagtens have været flere. Her vil jeg sige, at der især er forskel på hverdag og specielle anledninger, og hvor meget tid jeg lige har om morgenen. Altså i det her tilfælde har jeg jo hverken brugt primer, øjenskyggeprimer eller bronzer for eksempel.

essence camouflage 2in1 makeup and concealer fortjener virkelig at blive fremhævet her. Generelt er jeg vild med essence. Det er simpelthen så vanvittig billigt samtidig med, at det er super godt. Det er jo ikke hver dag man oplever det med makeup, hvor jeg synes, at de gode produkter ofte har det med at være ret så dyre.

Den her foundation minder mig lidt om MAC Face and Body Foundation, og det er jo bare perfekt, for det er en af mine yndlingsprodukter. Jeg siger ikke, at der er tale om en dupe, men den minder altså om den. Dog er essence lidt tykkere i konsistensen. Det er helt sikkert et af de produkter, som jeg kommer til at købe igen.

har

Saltvandsspray, hårspray og shine spray er den trio, som klarer mit hår lige i øjeblikket. Netop på hårfronten varierer mit forbrug af produkter en del. Mange dage så bruger jeg slet ikke nogle stylingprodukter i mit hår, og andre dage kan jeg så gå all-in og bruge en hel stak. Men sådan til hverdag så er tre produkter faktisk nok i den høje ende.

Goldwell Sign Diamond Gloss Shine Spray giver et fint glans til håret, men det er især dens lækre duft, som jeg vil fremhæve. Jeg er absolut fan af velduftende produkter.

dag

I løbet af dagen bruger jeg også et antal forskellige produkter, det er vel meget naturligt. Håndsæbe, håndsprit, løbepomade og håndcreme er jo bare sådan nogle basisprodukter, som de fleste af os bruger i løbet af dagen.

Eau Thermal Avéne Spring Water er et favoritprodukt, som har fulgt mig i en hel del år nu. Jeg bruger den i øjeblikket som face mist, i løbet af dagen, for at friske mit ansigt op. Om sommeren bruger jeg den også for at køle mine ben ned, hvis jeg eksempelvis går meget på en ferie, og jeg sprayer den på hele kroppen om aftenen, hvis jeg har fået lidt sol i løbet af dagen. Den køler, og fugter, og det er jo lige hvad man har brug for efter en varm dag. Men altså i øjeblikket bruger jeg den altså som face mist, og til at “sætte” min makeup med lige efter jeg har lagt den.

ansigt

Jeg er ikke typen, der får renset mit ansigt om morgenen, men om aftenen vil jeg gerne bruge lidt ekstra tid på det. Tilstanden på min hud er meget svingende, tør til tider, lidt fedtet i t-zonen på nogle tidspunkter, urenheder der kommer og går og så videre.

Med alderen er jeg blevet meget bedre til at prioritere min hudplejerutine, og der går ikke én aften uden, jeg plejer min hud. Før i tiden kunne jeg godt nøjes med at fjerne makeup, og så var det ligesom det. Jeg sørger også for at skifte lidt rundt i de produkter, jeg bruger, da jeg hurtigt oplever, at effekten aftager, hvis jeg bruger de samme produkter for lang tid af gangen.

Matas Spot Stick fortjener at blive fremhævet her. Den skal smøres direkte på urenheden, og jeg må sige, at jeg har rigtig gode erfaringer med den. Hvis det blot er mindre urenheder, der er på vej, så kan det her produkt altså tage dem i opløbet. Hvis det derimod er store urenheder, dem der primært er forårsaget af hormonelle udsving, så kan den altså ikke stoppe dem, men den får dem til at blive mindre og fortage sig hurtigere end normalt. Og det er jeg altså rigtig meget fan af.

Så blev det her blogpost da også et længere et af slagsen. Godt jeg ikke gav mig i kast med at skrive om alle produkterne 🙂

 

 

Empties februar 18

empties

Jep, den her måneds empties bære også lidt præg af mit tidligere job hos The Body Shop, med hele 3 produkter derfra. De øvrige produkter er jo som det ses lidt en blandet landhandel af mærker og produkttyper.

Lad os se nærmere på produkterne et efter et.

Matas Micellar Water:

Noget jeg virkelig elsker er alt-i-en produkter, og det er netop derfor, jeg er vild med Micellar vand. Den fjerner alle slags makeup, selv den mest genstridige mascara. Det er perfekt. Denne her fra Matas er dejlig mild mod huden, og det er bestemt et produkt, jeg kunne finde på at købe igen. Men jeg tror faktisk, jeg har en mere stående i skabet, så jeg behøver ikke ud og shoppe en ny endnu.

The Body Shop Wild Cherry Puree Body Lotion:

Et virkeligt gammelt produkt, som så absolut trængte til at blive brugt op, inden det blev for gammelt. Og det er jo netop det, der er hele min mission med det her projekt “Empties” halløj. Jeg trænger for alvor til at få tømt ud i mine skabe, få sorteret i alle mine produkter, og få brugt dem op som er åbnet, inden de bliver for gamle. Så denne her var en af de gode at komme af med, især fordi jeg ikke er super god til at få brugt Body Lotions, da jeg ikke bryder mig om den der fedtede fornemmelse, man får, når man tager creme på. Så altså dejligt, at den her er væk. Det er ikke et produkt, der kan købes mere, men generelt kan jeg sige, at det er dejligt med cremer på pumpe, som er nemme at dossere, og også mere hygiejniske end en creme i bøtte, hvor man jo typisk putter fingrene i, hvis man altså ikke er en af de gode, der husker at bruge en spatel til at tage cremen op med.

Nivea in-shower Body Milk:

Ét af de lidt nyere produkter på markedet er de såkaldte “in-shower-creams”, som er en bodylotion, der påføres i badet efter Shower Gel. Det er altså ret smart, da man på den måde netop undgår den lidt fedtede fornemmelse, som jeg netop var inde på ved cremen ovenfor. Denne her fra Nivea har den karakteristiske “blå Nivea krukke” duft, som dufter lidt af farmor, men som alligevel faktisk dufter ret hyggeligt. Jeg er i hvert fald blevet ret glad for det her produkt, som helt sikkert tilfører fugt til min vintertørre hud. Især kan jeg mærke en tydelig forskel på mine ben, efter jeg har brugt cremen. Det er altså virkelig dejligt nemt og tidsbesparende, så det kan helt sikkert anbefales.

The Body Shop Vanilla Brulee Hand Cream:

Jeg knus-elsker duften af vanilje. Jeg knus-elsker håndcremer, der ikke fedter. Jeg knus-elsker den her håndcreme! Jeg har tidligere vist Shower Gels med den her duft, og det er altså én af mine all-time favorit dufte, så det er godt, at jeg har et par Shower Gels endnu, men jeg har desværre ikke flere håndcremer med vanilje. Snøft.

Maskeraide All Eyes on Me:

Super smarte Eye-Patches som man lige klasker på under øjnene, lader sidde i 15 minutter, fjerner dem, masserer overskydende produkt ind i huden, og løber så ud af døren, og ser mega frisk ud. Lyder det for godt til at være sandt? Det er det faktisk ikke.. Det er anden pakke af de her små vidundere, som jeg bruger op. Det er et absolut must-have, når man har en baby. Og det var da også om morgenen inden barnedåben, jeg brugte de sidste, for der gider man altså bare ikke se mega træt ud på alle billederne. Altså jeg er total vild med de her, og dem skal jeg helt sikkert have købt igen.

Arboria Hand and Nail Cream:

En lækker håndcreme som jeg har fået af mine svigerforældre i gave. Tror nok de købte den i Portugal, uden jeg er helt sikker. Den er faktisk rigtig god. Fugter godt og fedter ikke.

The Body Shop Honeymania Shower Gel:

Første gang jeg duftede til denne her, var jeg ærlig talt lidt skeptisk. Det var vidst ikke lige en duft for mig, kan jeg huske, jeg tænkte. Men prøves det skulle den jo, for jeg er jo nysgerrig nok, og elsker at prøve nye produkter. Og faktisk er det endt med, jeg er blevet rigtig glad for den. Den dufter ret lækker, efterlader huden med en sart, frisk med alligevel lidt sød duft, som jeg er blevet ret glad for. Faktisk har jeg den vidst også stående som eau de toilette, det kunne da være, jeg skulle tage og finde den frem her til foråret.

Det var så februar måneds opbrugte produkter, som indeholder en del flere cremer end normalt. Og det var ærligt talt dejligt, at få tømt lidt ud i dem.

Samtidig er det alt sammen produkter, som jeg har været glad for, hvilket jo heller ikke altid helt er tilfældet med mine opbrugte produkter. Men her er der virkelig tale om flere produkter, som jeg nok kommer til at købe igen.

Der var slet ikke noget makeup eller dufte imellem denne gang, men jeg kan fortælle, at det netop er noget af det, jeg gør en stor indsats for at få tømt lidt ud i. Men altså hvor tager det lang tid at bruge en øjenskygge eller en blush 🙂

Lækkerier fra the Balm

hoj

Det er efterhånden ved at være lang tid siden, jeg købte mine produkter fra the Balm. Det var første gang, jeg prøvede noget fra mærket, men jeg havde hørt så meget godt, så jeg var rigtig spændt på at prøve produkterne selv.

Nu har jeg så haft god tid til at prøve alle produkterne, inden jeg skriver det her indlæg.

NUDE tude Eyeshadow Palette:

Det er faktisk vildt dårligt, at jeg ikke har taget et billede, hvor man kan se de fine farver i øjenskyggepaletten! Hold op en dårlig blogger jeg er! Ej, seriøst.. men nå, google er Jeres ven 😀 Øjenskyggepaletten er nok den fineste, jeg har. Jeg er vild med farverne, jeg er vild med kombinationsmulighederne, og jeg er vild med designet på selve paletten. Øjenskyggerne er super holdbare, så der er simpelthen ikke noget skidt at sige om det produkt.

PUT A LID ON IT Eyelid Primer:

Et af de der lidt “kedelige” produkter, som man måske ofte har en tendens til at springe over, fordi man jo ikke kan se, at man har brugt en øjenskyggeprimer. På den måde er det altså bare sjovere at bruge penge på en fin øjenskygge eller en lækker læbestift. MEN, gør Jer selv den tjeneste at investere i en øjenskyggeprimer, hvis ikke allerede det er sket. For faktisk kan man godt se, at du har en primer på øjenlåget, i hvert fald efter nogle timer hvor din øjenskygge stadigvæk sidder helt perfekt takket være primeren. Jeg er vild med den her fra the Balm, og den vil jeg gerne anbefale.

thebalm

Mr. WRITE (NOW) Eyeliner Pencil:

Ja, som navnet siger, så er det en eyeliner, men det er jeg altså ligeglad med. Den har en perfekt farve og konsistens til at bruge som øjenbrynspen. Så for mig er det altså et produkt til mine øjenbryn. Jeg er vild med den kolde tone og den bløde konsistens, der gør den super nem at arbejde med.

CHEATER! Mascara:

Den her mascara lover volume, intens sort farve, fylde og længde. Og det er altså mange ting på én gang. Jeg synes måske heller ikke helt, den kan leve op til det. Det er en ganske udmærket mascara bevares, men de er altså set bedre efter min mening.

time Balm foundation: 

En meget blød foundation, som smelter helt, når den kommer i kontakt med huden. Jeg synes, den er lidt svær at styre, fordi den er så flydende, og den kan være svære at få til at dække helt, fordi  man nemt trækker den af igen med sin svamp eller foundationpensel. Altså ikke en foundation som jeg er stor fan af.

Sexy Mama anti-shine, translucent powder:

En fast pudder med meget matterende effekt. Faktisk så matterende, at jeg synes den virker udtørrende på min hud. Hvis jeg kun bruger et ultra let lag, så kan den godt bruges, men det er et produkt, som jeg skal være meget varsom med, hvis ikke jeg vil se tør ud – og det vil jeg ikke..

GIMME BROW fra benefit:

Ja, det er altså ikke et produkt fra the Balm, det er jeg da godt klar over, men den passer lige ind i det her blogindlæg, fordi jeg netop også har brugt den til looket på billederne.

OG MÅ JEG LIGE HAVE LOV AT SIGE WAUW!

Der går lang tid imellem, at jeg sådan for alvor falder på halen over et makeup-produkt, men det er altså sket her. Jeg er for alvor forelsket i den her Brow- Volumizing Fiber Gel, der lover, at give volume og farve til brynene, på en naturlig måde, samtidig med, at den tæmmer dem. Det er et produkt, jeg har fået i en Goodiebox for længe siden, og det er da virkelig en fejl, at jeg først for nylig er begyndt at bruge den.

Det er simpelthen et lækkert produkt, der gør alt det, som den lover. DEN ER FANTASTISK, og den skal jeg helt sikkert have købt i Full-Size, for nu kan jeg simpelthen ikke undvære den.

Det er længe siden, jeg har vist et makeuplook her på bloggen, og jeg har faktisk savnet at lave det. Men med en baby, der ikke altid sover så meget, så er der lidt lang tid imellem, at mit ansigt egner sig til at få taget billeder. Haha 😉

Men jeg håber, at der ikke går så lang tid igen, inden jeg kan vise lidt mere makeup.

Kram fra mig til Jer, og tak fordi I gider læse med <3

bred

Empties januar 18

empties-jan

Man skulle da næsten tro, at jeg havde farvekoordineret den her måneds opbrugte produkter va? 🙂 Men det har jeg altså ikke. Men lille og blåt ser det da ud.

Det er, som I jo nok kan se, heller ikke den store mængde produkter, jeg har fået tømt i denne måned. Og ja, det er efterhånden ved at have været sådan i nogle måneder. Men altså, jeg går hjemme på barsel med verdens dejligste baby, så det er altså ikke lige hver dag jeg får makeup i hovedet eller nogle produkter i håret.

Lad os kigge på de produkter, jeg så har fået brugt op i løbet af januar.

Fast pudder fra Shiseido: 

Den fine lille blå etui har indeholdt en rigtig god og holdbar pudder, som jeg har været rigtig glad for. Jeg synes, den blender godt ind i huden, så man netop ikke får det der trælse pudder-look, som man helst vil undgå. Den har en god matterende effekt, og der medfølger en svamp, som faktisk var ret god til at påføre den med. Shiseido er jo ikke det billigste mærke, men jeg synes, at den er pengene værd.

Miracle Moist Shampoo og Conditioner fra Aussie:

Det er første gang, jeg prøver noget fra Aussie, som jo egentlig er et let tilgængeligt brand, der ikke koster særlig meget, og kan købes en del steder. Men nu har jeg så altså fået prøvet de her små lækkerheder til håret, og jeg er kæmpe fan. De dufter fantastisk. Faktisk minder duften mig om det der lyserøde tyggegummi, man kunne købe på tube, da jeg var barn. Ja, det lyder faktisk ret klamt, men jeg husker det som super lækkert 🙂 Andre, der kan huske det? Ud over at dufte dejligt, så er produkterne også rigtig gode til mit hår. Det bliver lækkert blødt og nemt at rede ud. Helt bestemt produkter jeg kan finde på at købe igen.

The Body Shop Spa Wisdom Morocco Argan Oil & Orange Blossom Body Souffle:

Lækker, velduftende og utrolig fugtgivende Body Creme. Egentlig er der ikke så meget mere at sige om den. Den er god.

Mineral øjenskygge fra The Body Shop:

Jeg er ikke fan af løse øjenskygger. Så kort kan det siges. Alligevel er det lykkedes mig at få brugt den her op. Men det er kun fordi, jeg endnu ikke har kunnet finde en fast øjenskygge med samme flotte sølv metalliske look. Jeg ville have fundet et billede, hvor jeg har brugt øjenskyggen, så I kunne se den fine farve, men det har jeg åbenbar ikke lige nogle billeder af. Men tro mig, den var fin 🙂 Det er et ret gammelt produkt, så den kan vidst ikke købes mere.

Rexona Motion Sense shower fresh deodorant:

Temmelig kedeligt produkt at skrive om, men ikke desto mindre ganske uundværligt med en god deodorant.

Så kom vi igennem januar måneds opbrugte produkter. Så må vi se, hvad det kan blive til af produkter i februar. I dag skriver vi jo allerede d. 16. februar, og jeg kan godt afsløre, at jeg endnu ikke har tømt ét eneste produkt i den her måned. Men mon ikke jeg når det trods alt 🙂

Empties december 17

december

sponsoreret

Årets sidste omgang opbrugte produkter rammer hermed bloggen.

Uden at sige for meget, så bærer den vidst tydeligt præg af, at jeg går hjemme på barsel, og hverken har så meget tid til mig selv, eller kommer så meget ud for den sags skyld 😀

Det kræver jo heller ikke et super trænet øje for at se, at to af produkterne vidst ikke er tomme. Niks, det er de ikke, men de dur simpelthen ikke mere. Den store runde er ét kombinationsprodukt til kinder og læber fra The Body Shop, men farven klæder mig ikke rigtig, og nu er den vidst også blevet for gammel. Så ud med den.

Den lille creme-øjenskygge er tørret helt ind, og kan heller ikke rigtig bruges mere. Jeg er generelt ikke fan af creme-øjenskygger, så det er jo også derfor, at den her bare har stået. Så den er altså røget i skraldespanden også.

Nu til de reelle empties, de produkter, jeg rent faktisk har fået tømt.

Den lille krukke er en fodcreme fra DM Skincare, og ærlig talt var der nok ikke rigtig nok produkt i den til, at jeg kan komme med en konklusion på den. Den virker fin, men har jo ikke prøvet den i længere tid. Så ikke så mange kommentarer om den.

Rexona deodoranten er næsten en fast inventar i de her indlæg. Et ret kedeligt hverdagsprodukt, men deodorant skal der jo til.

Nu til noget langt mere spændende.

Shampoo og Conditioner fra Dennis Knudsen. Quatro Oil Complex er velegnet til alle hårtyper, og gør håret lækkert blødt, mere kontrollerbart, og forbedrer elasticiteten.

Jeg har haft en rigtig god oplevelse med de to produkter fra Dennis Knudsen, som jeg klart vil anbefale. Mit hår er ret let at rede ud, og det holder sig glat i dejlig lang tid. Jeg synes også, at mit hår virker mere blødt og glansfuldt, hvilket jo altid er et lækkert resultat, når man prøver ny Shampoo og Conditioner. Og med en pris på kun 80 kr. for 450 ml, så synes jeg altså, det er et rigtig godt køb.

Som jeg startede med at skrive, så bærer det her indlæg præg af, at det er baby, der er boss herhjemme. Der er ikke meget tid til selvforkælelse for mor her, og der er heller ikke meget tid til at lægge makeup og teste nye lækre produkter med en baby på armen.

Jeg håber, jeg kan vise jer nogle flere spændende produkter i næste omgang empties.