Lyserødt outfit

Tiden har stået stille i 5 dage

hvid

Jeg har nu haft 5 fridage! Det er helt fantastisk, og jeg har nydt hvert eneste minut af de 5 dage.

Der har været tid til at lave ingenting, spise lakridser og læse i bøger og blade. Det er lidt ligesom om tiden har været gået i stå i 5 dage. Det har virkelig været 5 dejlige dage, hvor der har været tid til lige det, man havde lyst til. Der var tid til bare at hive stikket ud og slappe af, og nyde hinandens selskab. Det er altså virkelig godt for sjælen.

Jeg har shoppet med min dejlige mor, hvor jeg blandt andet fik købt den fine hvid riflet Royal Copenhagen skål på billedet. Og der er blevet spist stjerneskud i solen og drukket øl.

T og jeg har grillet på altanen og drukket god vin i solen. Faktisk har vi grillet 4 dage i streg, elsker det.

Vi har haft besøg af dejlige venner og været en tur i byen. Der er ikke noget bedre end sene aftener med vennerne. Det er virkelig guld værd.

Jeg har holdt sidste omgang af min fødselsdag og spist masser af kage.

Mors dag bød på besøg af min dejlige mor til kaffe og kage og efterfølgende stod den på grillaften hos mine svigerforældre (Og lidt mere vin).

Vi har heldigvis også gået nogle ture og cyklet nogle kilometer, for ellers var der vidst kommet lidt for mange kilo på sidebenene 😉

Til gengæld har jeg ikke haft åbnet en eneste studiebog, UPS… Men har jo haft ferie.. Det må jeg få indhentet i løbet af ugen.

Jeg håber I alle sammen har haft nogle fantastiske fridage og nydt det dejlige vejr ligesom mig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lyserødt outfit