20% på hvisk smykker

Nyt blogger job

redigeret

Jubii, jeg er blevet fast blogger for Nicehair.dk. I dag var jeg til møde hos dem i deres nyåbnede salon i Esbjerg, hvor vi fik detaljerne omkring samarbejdet på plads. Jeg skal primært producere indhold til deres Magazine, som kan læses lige her. Det betyder selvfølgelig også, at jeg får mulighed for at teste rigtig mange produkter fremover, hvilket jeg glæder mig helt vildt meget til.

Det vil naturligvis også sætte sit præg på bloggen her, da jeg nu får muligheden for netop at teste en masse produkter og give mine anbefalinger videre. Som altid vil det dog være min egen personlige mening, der kommer til udtryk, så hvis jeg ikke synes om et produkt, så siger jeg det altså. Men jeg håber i kommer til at synes om mine fremtidige skønhedsrelaterede indlæg.

For ikke så længe siden købte jeg teste Kérastase Chronologiste Revitalizing Exfoliating Care Pre-Shampoo og det er faktisk endt med, at blive min første anmeldelse for Nicehair.

I kan læse den her:

Anmeldelse: Kérastase Chronologiste Revitalizing Exfoliating Care Pre-Shampoo

brug

Mange oplever desværre en tør og kløende hovedbund, som jo er rigtig irriterende. Personligt er det værst for mig i den kolde vinterperiode, hvor jeg føntørre mit hår rigtig meget.

Derfor besluttede jeg mig for at teste den nye Kérastase Chronologiste Revitalizing Exfoliating Care Pre-Shampoo (Pyh, et langt navn) 🙂 Og jeg må sige, jeg er SÅ positiv.

Produktet er en såkaldt Pre-Shampoo, hvilket vil sige, at den skal benyttes inden man bruger sin normale shampoo. Egentlig er det mere en hovedbundsscrub, end det er en shampoo, så forkæl dig selv med 5 minutters lækker hovedbundsmassage og få arbejdet godt med produktet, så det kommer godt ned i hovedbunden. Det er abrikoskernerne i produktet, der giver den scrubbende effekt og som gør, at hovedbunden nemmere regenerere sig selv og fjerner de døde hudceller, så fugten i produktet kan absorberes optimalt.

En sund hovedbund giver sundt hår. Og det kan vi jo lide.

Jeg synes, den dufter skønt, og jeg føler virkelig, at den efterlader min hovedbund dejlig ren og fugtet. Det er bestemt et produkt, der er blevet en fast del af min beauty-rutine, og som jeg vil anbefale andre at prøve.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% på hvisk smykker