Russisk hudpleje

Empties

Empties2

//Nogle af produkterne er sponsorerede//

Som beautyblogger tester man vildt ( som i rigtig mange ) produkter hele tiden. Det er nærmest umuligt at bruge sine produkter op, for så er der i mellemtiden kommet en masse nye ting, som skal prøves. Nogle af de ting man tester, passer bare overhovedet heller ikke til ens hud, hår eller hvad de nu end måtte være. Sådan nogle produkter giver jeg hurtigt videre til venner og familie, så de kan få noget ud af det. Jeg er bestemt ikke tilhænger af at smide noget ud.

Men det sker ( heldigvis ) også, at der er produkter, man er så glad for, at man bruger dem helt op. Og nogle produkter går man endda ud og køber igen, fordi de er så gode.

Her viser jeg nogle af de produkter, jeg har brugt op for nylig.

 

DKNY Pure Verbena Edp:

Duften har jeg engang fået af min dejlige mand, og den har faktisk holdt ret længe. En af grundende til det er, at jeg skifter meget mellem mine dufte. Lige nu har jeg foreksempel gang i 4 forskellige dufte, som jeg skifter imellem, afhængig af hvad jeg skal.

Duften her er ret mild og ren, og er en jeg har brugt primært til hverdag.

 

KORRES Milk Protein Cleansing Wipes:

Normalt bruger jeg kun renseservietter, når jeg er på ferie. Der synes jeg det er dejligt nemt og hurtigt, men til hverdag derhjemme, bruger jeg flere renseprodukter.

Men jeg havde en rest liggende af de her wipes, som jeg havde åbnet på en ferie, og de skulle jo bruges. Igen det der med, at jeg ikke er tilhænger af at smide noget ud 🙂

Jeg synes de her fra KORRES er nogen af de bedre renseservietter, jeg har prøvet, og dem kunne jeg godt finde på at købe igen næste gang ( forhåbentligt snart) jeg skal på ferie.

 

Goldwell Dualsenses Ultra Volume Boost Shampoo:

Pyh, nogle gange kan man altså blive helt forpustet af de lange produktnavne 🙂

Shampoo er et af de produkter, jeg bruger oftest, og sådan forestiller jeg mig, at det er for mange. Derfor er det typisk også en af de ting, jeg oftest får brugt helt op. Det betyder også, at jeg får prøvet rigtig mange forskellige shampooer, men denne her kunne jeg faktisk godt finde på at købe igen. Den giver rigtig fin fylde til mit lange hår.

 

The Body Shop Honeymania Shower Gel:

Den her shower gel er et af de få produkter, hvor jeg har et lager stående i skabet. Jeg elsker duften af den, så der har jeg købt en del. Den kan klart anbefales.

 

Urtekram Nordic Birch Shampoo Normalt Hår:

Økologisk, fri for parabener og ikke testet på dyr. God shampoo, som tilfører fugt, men jeg kunne måske ønske mig, at den duftede af lidt mere. Jeg elsker produkter, der dufter dejligt 🙂

 

Det var en gennemgang af nogle af de produkter, jeg har tømt indenfor den sidste tid. Mon ikke der kommer et lignende indlæg igen på et senere tidspunkt. Jeg er i hvert fald i gang med at teste mange spændende produkter lige nu.

Alle produkterne kan findes på NiceHair.dk, dog med forbehold for udsolgte varer. Jeg ved at i hvert fald DKNY duften er udsolgt pt.

empties1

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Russisk hudpleje