Elle&Dig event

Styleguide

DSCN8324

På billedet ser i den smukke stylist Anja Camilla Alajdi, som til eventet Elle&dig i går fortalte om den personlige stil og hendes nye bog Styleguide.

Det var super inspirerende, og hvis nogle af jer, får muligheden for at komme til et foredrag med hende så kan det klart anbefales.

I skal naturligvis ikke snydes for nogle af de gode råd hun kom med.

Ryd op i dit klædeskab. Det lyder enkelt, men det er det ikke nødvendigvis. Det du ikke kan passe eller ikke bruger mere, skal væk, så du får et langt bedre overblik over, hvad du egentlig har. Jeg ved af egne erfaringer, at netop det med at smide væk, kan være en lidt følelsesbetonet affære. Ja, jeg er helt med på, at det “kun” er tøj, men der kan være mange minder forbundet med netop sådan et stykke stof. Men ryddes op, det skal der altså. Og så skal tingene pænt tilbage i skabet. Måske skal det farvekoordineres? Måske skal alle t-shirts samles, alle jeans samles og så fremdeles. Det er i hvert fald vigtigt, at det er overskueligt at kigge på.

Et forslag kunne også være, at lægge et hvidt lagen ud på sengen og så sammensætte 10-15 forskellige sæt tøj med accessories og det hele. Lægge det på lagenet og tage et billede med mobilen. På den måde, har man altid en lille styleguide og oversigt ved hånden og det er nemt og hurtigt at sammensætte et sæt tøj om morgenen.

Denne oversigt kan også bruges til at shoppe ud fra. Når man har sammensat et sæt, kan man måske se, at man mangler lige præcis en lyserød jakke til netop den kjole. Det er altså smart. Og når du synes, du har brugt de outfit nogle gange, så roder du lidt rundt i klædeskabet og sammensætter 10-15 nye outfits.

Det er altså et godt råd.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elle&Dig event