The Jewellery Room
Fredag under Copenhagen Fashion Week var jeg forbi The Jewellery Room, som er et showroom, der viser forskellige skandinaviske smykkebrands. Eventet blev afholdt i de smukkeste lokaler ved Tivoli, og var den perfekte ramme om de mange smukke smykker.
Jeg forelskede mig især i to brands. SOPHIE by SOPHIE og Lulu Badulla.
Lulu Badulla:
Et københavnsk baseret mærke med fingeren på pulsen. Jeg synes brandet balancerer så fint mellem det humoristiske, det quirky og det klassiske. Jeg ville elske at eje, stort set alt, hvad jeg så, fra deres forskellige kollektioner.
Se mere på www.lulubadulla.com
Smukke Ear Cuffs, der er en drøm for os, der ikke kan bruge øreringe, der kræver hul i ørene.
Bred ring med blindskrift. Der står “Lucky Finger” Jeg synes på en måde, at den er smadder romantisk, og jeg er dybt forelsket i den.
Massiv sølv ring med navnet “Popcorn”.
SOPHIE by SOPHIE:
Et svensk smykke brand, der på smukkeste vis mixer det rå, med det feminine, det legende med det klassiske. Helt fantastisk og anderledes kollektion, jeg så på The Jewellery Room.
Er dybt forelsket i halsringen med slangen. Den ville være så smuk til en sort aftenkjole.
Flotte statement smykker, der vil pifte selv en grå mandag op.
Nogle af de mere rå smykker fra SOPHIE by SOPHIE. Kunne nemt blive en rigtige hverdags favoritter.
Ingen kommentarer endnu