Lyserød habitjakke

blazer1

Habitjakke: Vila     Skjorte: Zara     Jeans: Zara     Støvler: Deichmann

Er du én af de 251.536 mennesker, der sidder foran mig i køen til skat lige nu? Hvor er det egentlig tåbeligt, at man absolut skal sidde i kø med det samme, man har muligheden for at se ens årsopgørelse. Resultatet bliver jo altså ikke anderledes, fordi man venter til i morgen med at se det. Men nej, sådan kan det ikke være.

Jeg er lige så nysgerrig som de 250.900, der nu er foran mig i køen, og jeg skal da vide det i aften.

Står den på ekstra lækker mad (og shopping), eller står den på pasta (uden ketchup da jeg er allergisk overfor tomat) i det næste stykke tid 🙂

Ej, det er nok ikke det store udsving til hverken den ene eller den anden side, men nysgerrig det er jeg da.

Nå, det var egentlig min lyserøde habitjakke fra Vila, som jeg ville skrive om. Det er egentlig for dårligt, at jeg ikke har fået den vist på bloggen før nu, for jeg fik den faktisk i adventsgave af T (altså, jeg mener julemanden).

Faktisk synes jeg ikke, at jeg køber så meget tøj i Vila. Jeg synes godt, at deres tøj kan blive lidt for fint på en måde. De laver også items med lidt mere kant, men de ting kommer typisk ikke i butikken her i Esbjerg. Jep, det er super fedt at bo her.. Men vil jeg flytte? Aldrig i livet! Det er her jeg høre til. Og så er det jo heller ikke mere vigtigt, at kunne få de rigtige stykker tøj altid. Vel? 🙂

Men den her lille jakke synes jeg faktisk er super fin. Den har stadig det der lidt fine over sig, men når den bliver sat til en oversize skjorte og et par jeans, som her, så bliver den straks lidt mere afslappet.

Hvad synes I egentlig om billederne i det her indlæg? De er lidt atypiske for mig, ligesom dem i mit forrige indlæg også var det. Jeg kan ikke helt selv finde ud af, hvad jeg skal synes om dem, men jeg syntes lige, der skulle ske lidt nyt på outfitbillede-fronten.

Der er nu 246.409 foran mig i køen så jeg har vidst god tid til at gå op i køkkenet og hente mig et stykke kage, det er jo fredag ikk?

Kagen er faktisk wienerbrød, som der var i den Too Good To Go pose, som jeg hentede ved bageren her i eftermiddags. Det var første gang, jeg prøvede at købe sådan en, så jeg var lidt spændt. Ærligt talt så var jeg hverken skuffet eller jublende lykkelig over indholdet. Det var bare sådan okay. 1 stang wienerbrød, 2 franskbrød, 2 rugbrød og en bolle for 25 kr. Det er jo billigt, men så var det bare heller ikke mere spændende.

Spændende, det er min årsopgørelse til gengæld. Der er nu 245.424 imellem mig og resultatet.

God aften og god weekend til Jer derude.

blazer2

Lag på lag

gang

Her skulle så have været en linje, hvor jeg skrev, hvor hvert enkelt stykke tøj er fra. Men den virker ærligt talt lidt overflødig, eftersom det lige er gået op for mig, at alt tøjet er fra H&M.. Ups.. Eller det gør faktisk ikke noget, for det er ikke nogen hemmelighed, at jeg knus-elsker H&M.

Men altså hvor har det da bare været mega koldt på det sidste, og det er da for alvor vigtigt at pakke sig godt ind. For mit vedkommende gøres det ved at lave et lag på lag outfit.

Det transparente skørt er en kjole, som jeg næsten lige har købt på udsalg til nærmest ingen penge. Tror jeg gav 30 kr. for den eller noget i den stil.

Mine jeans er også nye, selvom de ikke er revolutionerende på nogen måder, så føler jeg alligevel, at de bidrager med lidt nyt til min garderobe.

Uldfrakken på billedet herunder er fra Esprit, og er en julegave fra T. Tasken er fra Steve Madden, og er faktisk også en gave fra T. En sommerferiegave, hvilket virkelig er en lækker tradition <3

jakke

Apropos min kærlighed til H&M så skal jeg MEGET tidligt op i morgen. Som i meget tidligt. Der er nemlig et morgenarrangement i H&M, hvor der er 20% på ALT. Jubii, så skal der shoppes. Nok faktisk både til mig og min lille lækre baby. Så tidligt i seng med mig, så vi er friske i morgen tidlig.

Ha ha, det er da lige før, at det her virker som en lang salgstale for H&M, men det er det altså ikke 🙂 Jeg får i hvert fald ikke en krone for det, men jeg ville bare vise mit outfit, som så viste sig at være fra samme butik det hele, og det var så det, som startede hele den her “talestrøm”.

Hmm, nu sidder jeg, og kigger på billederne, og overvejer igen, om det er ved at være tid til at få klippet, og måske farvet, mit hår. Åhh, det er så stor en beslutning, synes jeg, og jeg er sjældent rigtig gode venner med frisøren. Det er ligesom om, at det sjældent bliver, som jeg vil have det. Men sidste gang var jeg faktisk super godt tilfreds. Måske jeg skulle bestille en tid ved hende igen? Tænke tænke..

sne

Netbluse, Nagel stager og blomster

nettr

En blandet landhandel, sådan kan man måske bedst beskrive dagens blogindlæg. Men kender I ikke de der dage, hvor man på samme tid har både en masse ting, man gerne vil sige, og så alligevel ikke rigtigt har noget på hjerte?

Tror i dag er sådan en dag for mig.

Jeg har to nye billeder liggende på computeren, som jeg ikke har vist jer endnu, så de to billeder kommer til at danne rammen for det her blogindlæg, også selvom de så absolut intet har med hinanden at gøre. Så brug ikke for lang tid på at lede efter den røde tråd – den er her ikke.

På det øverste billede har jeg ét af mine mange nye køb på, nemlig netblusen, som er fra H&M. (Købt på udsalg den anden dag til 25 kr.)

Jeg har lidt et had/kærlighedsforhold til netbluser, og til konceptet med at have en bluse indenunder en t-shirt. Den ene dag synes jeg, det ser frygteligt ud, dagen efter er jeg pjattet med det. Hvad synes I?

På det nederste billede kan man jo selvfølgelig ikke komme udenom den enormt lækre buket, som jeg fik af verdens bedste mand for et par uger siden, men det er egentlig lysestagerne, jeg gerne vil snakke lidt om.

Stoff Nagel lysestager er ret så fantastiske i designet, synes jeg. Jeg har ønsket mig dem siden de blev sat i produktion igen, og i julegave fik jeg så endelig to af dem. Jeg overvejede en periode, om jeg skulle gå på jagt på diverse loppemarkeder efter nogle af de oprindelige, men den tanke droppede jeg, og vil nu gerne erhverve mig et par stykker mere af de nye her. Jeg er vild med, at man både kan sætte dem sammen på al verdens måder samt bruge dem enkeltvis, hvis det passer bedre ind i boligindretningen.

Fik jeg sagt, at jeg er vild med blomsterne? 🙂 En lidt mere vild og anderledes buket end T normalt køber til mig. Men han har vidst fulgt lidt med og opdaget, at jeg er vild med store vilde buketter i øjeblikket. Jeg er også ret vild med ham, og jeg er vild med, at han altid er så opmærksom. <3

Nu må jeg hellere stoppe det her blogindlæg, inden det bliver alt for pladderromantisk.

Tak fordi du læste med helt her til den sidste linje på trods af dem manglende røde tråd.

blomster

Kjole over jeans

dor

Plisseret kjole: Envii     Strik: Gina Tricot     Jeans: Gina Tricot     Støvler: Deichmann

Kjole over jeans, jep! det er sådan, det skal være nu. Og gerne endnu længere kjoler end den, som jeg er hoppet i på billedene her. Ankellange kjoler over jeans fungere helt fantastisk lige nu, så hop ud i det.

Faktisk er der en ret stor fejl på billederne her, nemlig mine jeans, som er skinny. Og det skal de altså ikke være i den her sæson. Der er næsten helt frit spil på jeans fronten, bare de ikke er helt skinny, så de her burde altså komme ind bagest i skabet i skammekrog, meeen jeg er bare så mega glad for dem, og man behøver jo altså ikke altid følge trends 🙂

Kjolen har jeg næsten lige købt på udsalg, så måske den stadig kan findes rundt om i nogle butikker. Den er lidt mere sporty end de fleste andre af mine kjoler, og faktisk har den også hat på, selvom man ikke rigtig kan se det på billederne. Det er heller ikke tit, jeg køber items med hat på. Men det er med til at understrege det sporty look, som trender Big Time lige nu.

Jeg er vild med farven på strikken, som jeg også har fået en del komplimenter for faktisk, men altså hvor er sådan nogle store ærmer upraktiske, når man skal spise! Haha, jeg havde den på til fødselsdag for nylig, hvor jeg simpelthen endte med at smide den, fordi jeg blev ved med at rage ærmerne ned i min mad! Ikke smart! 😀 Haha, men fin er den, altså når man ikke lige skal spise..

Hvordan har I det med hele kjole over jeans trenden?

Jeg ved, at min gode veninde Camilla har styret det her look, længe før det blev så mega in, hun er sku en trendspotter den pige! Hun er sej, så hende skal jeg da vidst til at kigge lidt mere efter va?

Jeg kommer i hvert fald til at iføre mig kjole over jeans det næste lange stykke tid, for det er både super klædeligt og dejlig praktisk på sammen tid. Jeg er fan <3

anker

Sæt i strik

strik1

Strik: Pieces ( I butikkerne nu )     Nederdel: H&M     Sko: H&M

Sidste weekend var min mor og jeg ude og gå en tur i skoven. Det var frysende koldt, og indrømmet, jeg havde ikke gå-tur-i-skoven-sko på. Men det gik jo alligevel 🙂

Jeg vovede lige at smide frakken et kort sekund for at få taget et par billeder af mit tøj, men det blev ikke til mange billeder, for det var simpelthen for koldt.

I øvrigt tror jeg også, at de hundeluftere, der gik forbi os troede, at jeg var lidt små-tosset, at stå der i skoven uden overtøj på. Men hey, hvad gør man ikke for et billede 🙂

Strikken fik jeg i julegave, men den kan stadig fås i Pieces og Only butikker. Den er lidt stor i størrelsen, synes jeg. Det er kun en str. small, jeg har på, og jeg er normalt en str. m/l.

Jeg har brugt den til mine sorte jeans, men jeg synes også, den fungerer rigtig fin til striknederdelen her. Det giver et fedt udtryk, at hele sættet er i strik, synes jeg. Det understreger ligesom det vinterlige i outfittet, og det kan jeg rigtig godt lide.

strik2