De bedste outfits fra 2017

jakke2

2018 er startet, og det er blevet tid til et lille tilbageblik på mine bedste outfits fra 2017.

I det her indlæg vil jeg vise det outfit fra hver måned i 2017, som jeg bedst selv kan lide.

Herover er billedet fra januar, og mine nok absolut yndlingsjeans, som desværre er slidt op nu. Snøft Snøft.

Februar: 

Hov, det er da de samme jeans igen, men som skrevet, så var de også bare total yndlings. “Yellow” T-shirten fra Ganni er stadig blandt én af mine favoritter i klædeskabet.

2-banan

Marts:

Nederdelen er godt nok lidt kort, men er alligevel ret glad for sættet her. Som I nok har bemærket, så er det de samme guldstøvler som på billedet fra februar, hvilket vidst vidner om, at jeg brugte dem ret meget i starten af året. Desværre kunne jeg ikke passe dem i efteråret, efter jeg var blevet gravid. Men de skal vidst snart i brug igen.

2

April:

Jeg har åbenbart ikke postet ét eneste outfit-billede på bloggen i hele april måned. Det hang sammen med, at jeg var gravid, men at vi stadig ikke havde offentliggjort det, og der kunne man altså begynde at se en voksende mave 🙂 Så ingen hel-figur billeder der. Men man kan da lige ane min gule strik fra Zara på billedet herunder, som jeg brugte rigtig meget i foråret.

look2

Maj:

I maj kunne man så se min babybule, og jeg begyndte allerede der at bøvle lidt med at finde noget tøj, der sad pænt på mig. Den blå kjole her købte jeg i maj, og den endte jeg med at bruge en del igennem min graviditet, da den kunne give sig en del 🙂

De hvide sneakers var også en klar favorit igennem graviditeten, og var faktisk de eneste par sko, jeg kunne have på til sidst.

uden1

Juni:

På gåtur med min dejlige mor i sommervarmen. Maven vokser, men jeg kunne stadig klemme mig ned i min buksedragt, som er dejlig let og luftig.

helfigur

Juli:

Billedet med den sorte kjole er nok ét af mine absolut favorit billeder af mig fra hele 2017. Én af de der få dage, hvor både hår, makeup og tøj bare spiller 🙂

Billedet er taget på vej ud og fejre vores bryllupsdag.

op

August:

På vej ud og spise og høre Jacob Dinesen med en veninde. Mine jeans er nu skiftet ud med en gravid model, men jeg synes faktisk ikke, man rigtig kan se det. De blev faktisk også brugt så meget, at jeg sled hul i dem en måneds tid før min termin 🙂

bedst

September:

I september er jeg blevet tyk, rigtig tyk, og det er bare lidt som om, at der ikke rigtig er noget tøj, der klæder mig mere. Jeg var på jagt efter en rød strik til min garderobe, og fandt den her i Gina Tricot, som jeg kunne passe trods min store mave. Halleluja for lange striktrøjer.

hoej

Oktober:

Det er ved at være tæt på min termin, og jeg har den her sorte graviditetsnederdel på ret tit. Den er blød, og strammer ikke, hvilket er et must i den her tid.

side

November: 

I november føder jeg vores lille dreng, og der er ikke meget overskud hverken op til fødslen eller efterfølgende til at lave blogindlæg, så endnu en måned uden et outfit billede.

Jeg leger dog lidt med hår og makeup et par dage inden fødslen, hvilket resulterer i blandt andet det her billede. Der kan man ane en sort og guld stribet top, som egentlig meget godt beskriver, hvad det er, jeg gerne vil på det tidspunkt. Jeg føler mig tyk og træt, og har virkelig lyst til at gå all-in på hår, makeup og et over-the-top outfit simpelthen for at der skal ske lidt, og for at føle, at jeg ikke ser helt håbløs ud trods meget vand i kroppen.

forfra

December:

Graviditetskiloene er ved at være væk, og jeg kan nu komme i min top og støvler fra før graviditeten. Det fejrer jeg med en shoppetur, hvor jeg blandt andet køber den her nederdel. Den har jeg faktisk fået en del komplimenter for, og hvis nogen skulle være interesseret, så kan den stadig købes i H&M.

tern1

Det var en kort gennemgang af mine 12 yndlingsoutfits fra 2017. En lille tur ned af Memory Lane.

Det var faktisk ret sjovt at se de “gamle” billeder igen, og nu glæder jeg mig endnu mere til at poste nye stylings her i 2018.

 

 

Babyshower

ble

Det er søndag, og jeg sidder i sofaen, og slapper lidt af (ved at skrive blogindlæg og være på Instagram). Om lidt står den på vasketøj, og så har jeg en krukke, jeg skal have plantet noget lyng i.

Jeg sidder, og tænker tilbage på sidste weekend, hvor de sødeste piger overraskede mig med det hyggeligste Babyshower. Lækker kage-, slik- og frugtbord, de flotteste gaver, det sødeste selskab og så var der også noget med nogle lege 🙂

Der skulle skiftes ble på tøjdyret herover, der skulle nynnes og gættes børnesange og så som afslutning skulle jeg smage på forskelligt interessant babymad og gætte, hvad det smagte af. De herlige farver og konsistenser på maden kan ses herunder, og heldigvis var de ret søde ved mig, og der var ikke diverse spændende retter med kød og lignende. Det var mest frugt og grøntsager, så jeg overlevede legen, og gættede faktisk de fleste ingredienser 🙂

babymad

Min mor havde inviteret til frokost, og da vi kom hjem derfra var huset pyntet op, bordet var dækket, gavebordet var fyldt op, og de sødeste piger ventede på mig i stuen. De er simpelthen fantasiske.

Blå balloner, guirlander og den fineste opdækning pyntede i min stue. Og så fik jeg simpelthen så mange fine gaver, det var helt overvældende. Jeg lover at vise nogle af dem, når der snart kommer billeder af babyværelset og noget af alt hans fine tøj. Han bliver den mest velklædte baby i hele byen 🙂

Han og vi hans forældre er simpelthen allerede nu super forkælede. Vores familier og venner forkæler os helt vildt, hvordan skal det ikke blive, når først han (forhåbentlig snart) kommer til verden? Han bliver så forkælet, det er helt fantastisk.

Vi havde den hyggeligste eftermiddag, og jeg kan slet ikke takke dem alle sammen nok. Det var lige præcis sådan en omgang tøsehygge, jeg havde brug for her sidst i min graviditet.

TAK SØDE PIGER <3

bord balonner

Gravid 38+0

side

I dag synes jeg, det er blevet tid til en lille update omkring min graviditet her på bloggen. Min graviditet fylder mere og mere i dagligdagen, og jeg fylder mere og mere i omfang 🙂

Jeg er nu kommet dertil, hvor tilfældige mennesker jeg møder, kommenterer på min mave, og siger, at nu er det vidst også ved at være op over. Øhh ja, godt spottet 😉

I dag lørdag er der præcis 2 uger til min termin, men der er jo også mulighed for, at jeg går over tid, så endnu er det for tidligt at sige, hvornår vi kommer til at møde det lille menneske, der vokser inde i min mave.

Vi er helt klar til, at han ankommer, så for vores skyld kunne det såmænd godt bare være i dag. Babyværelset er klar, tøjet er klar, tasken til sygehuset er pakket, og autostolen er sat i bilen.

I bund og grund er baby også klar. Vi var til jordemoder i går, og hun mener, at han har en rigtig fin vægt til at kunne blive født allerede nu. Han har desuden stået fast med hovedet nu i omkring én måneds tid, så baby er klar.

Er der hårdt at være gravid? Ja, det er så! Mega hårdt!

Er du glad for at være gravid? Ja, jeg er så! Jeg elsker det helt vildt!

Fysisk er det ved at være en udfordring for min krop at være gravid; væske i kroppen, huden klør, kroppen er tung, og jeg kan ikke gå, stå, sidde eller ligge for lang tid af gangen uden at blive mega øm. Humøret svinger også en del, men det gjorde det vidst også i perioder inden graviditeten, nu har jeg bare en undskyldning for det.. Haha..

Men det korte af det lange er, at det for mig er helt fantastisk at være gravid. Jeg elsker hvert eneste skub, spark og rul som lillemanden laver inde i min mave. Det er simpelthen det mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet.

Men jeg glæder mig også helt utrolig meget til at møde ham. Se hvad han er for en lille personlighed, holde ham i mine arme, og starte vores nye liv som en lille familie.

Så en kort opsummering af det hele må være, at jeg stadig elsker at være gravid, men at jeg også er klar til at møde det lille menneske, og det må sådan set gerne være nu <3

ned

All Blue Everything

blaa2

Blå er bare en farve, jeg aldrig får nok af. Farven går til det hele, både tøj og accessories. Og man kan finde de fineste styles i blå til både hverdag og en aften ude.

Blå jeans er en fast del af min garderobe, og det har det også været her i graviditeten. Hvad skulle jeg dog gøre uden et par blå jeans… Når det så er sagt, så har jeg faktisk lige slidt hul på mine blå graviditetsjeans for små 14 dage siden, og da min termin hedder 4. november, så nægter jeg altså at gå ud og købe et par nye nu. Så jeg må desværre undvære, og så hedder det altså kjole og nederdel det sidste stykke tid.

Nøj, hvor jeg glæder mig, til jeg kan komme tilbage til mit normale tøj, så udvalget i klædeskabet bliver noget større. Men der kan jo altså godt gå noget tid, så jeg må nok væbne mig med tålmodighed.

Nå, det var farven blå vi kom fra. Den blåstribede skjorte er fra Zara, og jeg har vidst kun vist den én enkel gang her på bloggen, men det var indenunder en stor chunky lyserød strik, så den var ikke nem at se. Jeg indrømmer, at den heller ikke er særlig nem at se på de her billeder. Men den er der, og jeg er vild med den. Jeg har købt den ét nummer for stor, for så var den lang nok til at kunne nå ned om maven, og alligevel ikke så stor, at jeg ikke kan bruge den efter graviditeten.

Begge tasker er af ældre dato, og bliver hevet frem fra gemmerne med jævne mellemrum. Den blå Adax Clutch fik jeg i forbindelse med et kursus med mit gamle arbejde, og Marc by Marc Jacobs vidunderet købte jeg for nogle år siden på et outlet.

Støvlerne er til gengæld helt nye, og var simpelthen en nødvendighed, da jeg kun ejer to par udtrådte sneakers, som mine gravide fødder kan klemme sig ned i. Men jeg var så heldig at finde de her, som jeg også kan passe. Det var ret heldigt. De er fra Shixo, og super behagelige at have på.

Det bliver dejligt, når jeg slipper af med alt vandet i kroppen, så jeg kan komme tilbage i alle mine fine sko og støvler igen.

Nå, det jeg egentlig ville sige med det her blogindlæg var, at jeg er vild med blå. Det budskab druknede måske en lille smule i graviditetssnak, det beklager jeg, men graviditeten fylder jo selvsagt en hel del i min verden lige nu. Og nu er der kun godt tre uger til termin, det bliver spændende hvornår den lille mand kommer ud og siger hej til verden <3

blaa1

Outfitdetaljer og rabatkode

side

//Indlægget indeholder reklamelinks//

Jeg viste for nogle dage siden et lille sneak peak på den her fine nye bluse fra Moves by Minimum, og som lovet kommer her nogle flere billeder, så man bedre kan se, hvordan den ser ud.

Jeg har købt den på hvisk.com, og hvis du også vil kigge nærmere på den fine bluse, så kan den findes lige her. I øvrigt er der resten af i dag (d. 28-08-17) -20% rabat på alle ikke nedsatte varer hos hvisk, hvis du bruger koden WELCOMEFALL. Og ja, det er på både tøj, accessories og smykker.

Blusen er jeg sikker på, bliver et hit hele efteråret og vinteren, og som situationen er lige nu, så kan jeg passe den på trods af min tykke mavse.

hand

Jeg har på billedet herover kun hvisk smykker på, og som den opmærksomme læser måske bemærker, så er min vielsesring ikke at finde på mine fingre.. snøft.. Det er simpelthen fordi, at jeg er så “heldig” at have fået en hel del vand i kroppen her på det sidste. Jep, det er super luksuriøst at være gravid 😀 Men det betyder så, at jeg ikke kan passe hverken min forlovelsesring eller min vielsesring. Men så er det jo heldigt, at jeg har en masse andre ringe liggende, som varierer i størrelsen, så de kan sidde på nogle af mine tykke fingre 🙂

Ringene kan findes via linket her.

portrait

Min lyserøde bluse inspirerede mig til et lidt mere girly look, så det blev også til rosa blush og pink læber. Lyserød og pink toner er altså bare generelt altid et hit. Og så ved jeg godt, at jeg har sagt det nogle gange, men hvor er jeg bare glad for, at jeg fik klippet mit hår for lidt tid siden. Er vild med måden, det falder på.

Slutter lige af med endnu et billede af mine tykke (gravide) fingre 🙂

hander