En lilla drøm

stoevler

Smukke smukke lilla blomster pynter i min stue lige nu. Og det er da vidst meget godt, at der er lidt farve og forårsfornemmelser inde i min stue, for hvor er det da bare alt for hvidt og koldt udenfor. Sneen vælter ned, og det er jeg altså bare ikke fan af. Jeg er bestemt heller ikke fan af de -6 grader, som termometret viser.

Men altså for at vende tilbage til de smukke blomster, så er det en buket fra baby B´s barnedåb som vi holdt i søndags. Jeg lover, at der kommer et par billeder her på bloggen fra barnedåben også, men jeg skal lige have indsamlet billeder fra de forskellige, som fotograferede på dagen, inden det bliver til et blogindlæg. Men jeg lover, at det nok skal komme.

Blomster, blomster, blomster, jeg kan slet ikke få nok af blomster. De gør mig glad, og dagen bliver bare lidt mere lækker, når man har smukke blomster at kigge på.

Faktisk så er det nok også mit bedste indretningstip, indret med blomster. Der er simpelthen ikke ét sted i hjemmet, hvor det ikke pynter med blomster.

vase

Jeg er vild med kontrasterne i buketten. De kraftige lilla-blå farver op mod de sarte hvide blomster. Smukt med smukt på.

Men altså inden jeg går fuldstændig i blomster-selvsving, så vil jeg da også lige minde om, at I jo altid kan følge mig på Instagram, hvor jeg hedder MyLifeasTulle.

Her kan I se endnu flere billeder, end jeg får vist her på bloggen, og I kan også se lidt mere uhøjtidelige billeder i min Insta-Story. Jeg håber i hvert fald, I har lyst til at følge med der også <3

For lige at vende tilbage til hele blomstertemaet, så skal vi til at gøre vores have i stand til foråret, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvor mange blomster der skal pynte i haven. For det vil helt sikkert være smukt, men de skal jo også passes, og får jeg lige gjort det.. Hmm.. Tænke tænke.. 🙂

Det var alt for i aften, hvor der var blomster på blog-menuen.

macro

Mads Nørgaard Pufty alona tørklæde

mads

Så er det da vidst også på tide, at jeg får vist Jer mit lækre halstørklæde, som jeg fik i julegave.

Den er dejlig vamset, da den er lavet dyne-jakke-style, altså med syede felter, der gør den puffet som en dynejakke. Giver den sætning ovenfor overhovedet mening? Jeg er ikke sikker, men I forstår helt sikkert godt, hvad det er jeg prøver at forklare, ikke? 🙂

Den er virkelig lækker, men den er også ret glat, da det er nylon, den er lavet af, så jeg har ærlig talt haft lidt problemer med at binde den, så den sidder fast i det vestjyske blæsevejr.

Men til vindstille dage er den super 🙂

Den er fin til min vinterfrakke, men jeg tror faktisk, jeg kommer til at bruge den endnu mere, når jeg tager mine forårsjakker og læderjakker i brug. Det kommer den til at være helt perfekt til. Jeg glæder mig allerede. Er det kun mig, der er træt af det kolde vintervejr?

Billedet er taget i vores stue, hvor vi næsten lige har køb de hvide spisebordsstole til. De turkise har vi haft i længere tid, men da vi købte huset, købte vi også et nyt og større spisebord, så det krævede flere stole. Vi faldt så for de hvide, og blev enige om at have et miks af de turkise og hvide, for at skabe lidt kontrast i stuen. Faktisk er jeg blevet rigtig glad for den beslutning.

Og ja, til sidst er der vidst ikke andet at sige end blomster, blomster, blomster. Det pynter så fantastisk, og så er jeg vild med, at det bringer en smule forår ind i stuen, selvom det faktisk sner lidt udenfor i dag.

Jeg elsker blomster, så er det sagt.

Det var alt for mig i dag, mange tak fordi du læser med <3

Royal Copenhagen Flora skål

flora1

I går lovede jeg, at der snart ville komme nogle billeder fra vores nye hus, men vi er altså stadig ikke helt på plads endnu. I skal dog ikke snydes helt for lidt billeder, men det bliver så nogle interiør detaljer af lidt nips ting i denne omgang.

Først vil jeg vise min smukke smukke skål frem. Det er Royal Copenhagen Flora, og motivet hedder Iris. Jeg er total pjattet med Flora stellet, og synes virkelig det kan noget andet, end det klassiske Royal Copenhagen. Lige nu går jeg med overvejelser omkring, hvor meget af stellet, jeg gerne vil have. Foreløbelig har jeg fået 3 skåle. Udover den her med Iris har jeg fået Rhododendron og Magnolia. To af dem har jeg fået i gave af min mor, én til min fødselsdag og én da jeg blev udlært. Den sidste fik jeg af min bror, da jeg blev udlært.

Jeg har ikke pakket dem ud før nu, da jeg vidste, vi skulle flytte, men nu er de endelig kommet frem, og står og pynter i min nye stue.

Nu skal jeg så bare bestemme mig for, om der skal et fad og en lille sukkerskål fra serien på juleønskesedlen. Godt der er lidt tid endnu til at bestemme sig i.

vase2

Udover min skål vil jeg i denne omgang lige snakke lidt om min nye blå vase. Jeg har i et stykke tid været på jagt efter en vase med en mindre åbning end dem, jeg har i forvejen. Jeg synes nogle gange, det kan være lidt svært at få en lille spinkel buket, eller de der afskårne blomster man køber, som ikke er bundet i en buket, til at stå pænt i vasen, hvis hullet er for stort. Så jagten var altså gået ind på en ny vase til samlingen.

Den her faldt jeg tilfældigvis over i en lille interiørbutik i middelfart i vores sommerferie. Vi havde været til brunch, og gik derefter en lille tur i gågaden inden turen gik videre. Siden har jeg set vasen i andre farver både i Inspiration og Bahne faktisk, så det var ikke sådan en lille unik ting, jeg havde fundet mig der. Men glad for den, det er jeg.

Da T så kom hjem med en buket blomster i går, så kunne vasen jo passende komme i brug for første gang. Nu står både vase, blomster og min skål og pynter på vores nye spisebord.

vase1Jeg er altså ret pjattet med det der flytte i hus noget. Det er en ret dejlig fornemmelse, og jeg har en fest med at gå og indrette alle rummene. I skrivende stund er T ved at hænge vores vinreoler op i stuen, så der sker noget nyt hver dag, og inden længe er vi nok helt på plads i vores nye hjem.

Faktisk så har jeg indtil for få år siden sagt, at jeg ikke nødvendigvis ville flytte i hus. En lejlighed i byen passede mig ret fint. Men hvor er jeg glad for, at vi kom på andre tanker, nu hvor jeg sidder her i min sofa i mit nye hus, ser min handymand lave huset helt perfekt, og vi så småt bare venter på at baby kommer ud til os, så vi kan starte et nyt kapitel i vores liv som husejere og forældre. Livet er ret så fantastisk <3

flora2

Jeg er husejer

img_7584

Der har været stille – meget stille her på bloggen og på Instagram de sidste mange dage. Men det er altså bare fordi, at jeg er blevet husejer, og det tager en hel del energi.

Det er nu ikke fordi, jeg laver de store renoveringsprojekter i huset, det tillader min graviditet ikke helt. Men min mand, min far og mor og min svigerfar er til gengæld i fuld sving mere eller mindre fra morgen til aften. Så går jeg med lidt små projekter, så det hele skal nok blive super fint.

Jeg elsker allerede mit hus. Eller vores hus er det jo. Vi er blevet husejere, og det er den dejligste fornemmelse. Det kræver en indsats, inden huset bliver, helt som vi vil have det. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det bliver helt perfekt.

Jeg har jo fået den fantastiske idé, at alle vores trælofter skal males hvide. Personligt synes jeg, det er verdens bedste idé, men jeg kan godt høre på manden min og min far, at de ikke synes, det er det fedeste arbejde at male de lofter. Men de gør det, og det bliver så mega flot. Jeg elsker allerede mine smukke hvide lofter.

I stuen er den ene væg tapetseret med det sølv grå tapet, som kan ses på billedet herunder. Vi har snakket meget frem og tilbage omkring, hvorvidt det skulle blive, eller om det skulle væk. Nu er vi blevet enige om, at det skal blive, og det tror jeg er en rigtig god beslutning. Tapetet klæder rummet, og bryder de ellers mange store hvide flader, som der kommer til at være.

Jeg kan godt fornemme, at vores tapet deler vandende, vores familier og venner der kigger forbi huset i de her dage, har mange forskellige holdninger til det tapet, nogle hader det virkeligt. Men så er det jo godt, at det er vores hus, og os der skal kunne lide det 🙂

Det var en lille opdatering omkring de første dage som husejer, og nogle af de udfordringer, det indebærer. Blandt andet startede jeg jo også lige én af de første morgener med at skulle gøre vores store skraldespand til husholdningsaffald ren. Den var total klam og fedtet indvendig, så affaldet i bunden kunne slet ikke komme ud af skraldespanden, når skraldemændende kom for at tømme den. AD! Så bevæbnet med vand, sæbe, handsker, kost og skovl stod jeg på hovedet ned i skaldespanden en tidlig morgen for at gøre den ren.

Èn af mine første store fornøjelser som husejer 😀

img_7583