Markberg Lova Jewelry Box

Aktiviteter med baby

milestone-card

Prøv lige at se min lille lækre baby <3

Det er altså kærlighed på et utrolig højt plan, man føler, når der kommer sådan et lille menneske ind i ens liv.

Jeg kan simpelthen få utallige timer til at gå med, bare at sidde og kigge på ham. Hold op hvor er han lækker!

Billedet blev taget i går, hvor bassemanden var godt 2,5 måned gammel. Altså stop lige tiden, det går jo alt for hurtigt. I går var også dagen, hvor han grinede med lyd på for første gang. Han er generelt helt vildt glad, smiler og klukker stort set hele tiden, men hvor var det da også bare vildt skønt at opleve sådan et rigtig grin 😀

Jeg glæder mig allerede helt vildt til at få lov at høre den dejlige lyd igen <3

Overskriften på blogindlægget her hedder jo aktiviteter med baby, så det skal det jo altså også handle lidt om 🙂

Udover alle de hyggelige timer man har derhjemme med baby, så kan man jo gå til alverdens aktiviteter med baby. Jeg har ikke prøvet så mange endnu, men jeg vil lige komme med mine erfaringer med de ting, jeg har prøvet.

Babysalmesang:

Normalt går jeg ikke i kirke, jo altså til dåb, bryllup og sådan, men ellers ikke. Men jeg hørte om det her babysalmesang i Hjerting kirke gennem en veninde, og det skulle vi da se, hvad var for noget. Og det er altså et hit!

Vi har nu været det til det to gange, og det er så hyggeligt. Det foregår inde i kirken, men det er så uformelt. Man synger salmer og almindelige børnesange. Man laver fagter, og underholder baby med masser af mimik og lyde. Efterfølgende kan man gå ned i konfirmandstuen og drikke kaffe og snakke med de andre mødre. Så det er altså et arrangement hvor både baby og mor får en masse ud af det.

Her hos os er der babysalmesang hver fredag, og det er bestemt noget vi skal til igen.

Mødregruppe:

Jeg har kun mødtes med min mødregruppe en enkelt gang ind til videre. Men det var super hyggeligt. Vi er ret forskellige, og der er 3 måneders aldersforskel på det yngste og det ældste barn. Vores basse ligger midt i det hele aldersmæssigt. Vi har aftalt at mødes hver 14. dag, og jeg glæder mig allerede til næste gang.

Det er hyggeligt at se de andre babyer, og det er rigtig rart at mødes med nogle, der er i præcis samme båd som én selv – babybåden 🙂

Så en mødregruppe kan helt bestemt anbefales.

Babysvømning:

I lørdags var vi til babysvømning for første gang. Det var basse og far, der var i vandet, og mor her kiggede med fra kanten af bassinet. Vores lille baby klarede det så fint. Han så lidt skeptisk ud første gang han han skulle dykke under vandet, og han pyldrede lidt, da han på et tidspunkt fik lidt vand i munden. Men han var så sej, og lignede en der bare nød tiden i vandet. Vi har meldt ham på et hold med undervisning, så han skal fremover gå til babysvømning én gang i ugen, så han forhåbentlig bliver fortrolig med vand og en god svømmer.

Det er indtil videre de aktiviteter vi har prøvet med vores lækre lille baby, og dem kan jeg klart anbefale.

Men derudover så nyder han jo altså også bare roen herhjemme sammen med sine forældre <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Markberg Lova Jewelry Box