Kalanchoe blomsterkugle

Kalenderlys 2017

deko2

Glædelig 4. december til jer alle sammen <3

Egentlig skulle det her blogindlæg have været udgivet i slutningen af november, da jeg lavede kalenderlyset. Men sådan et blogindlæg skriver jo ikke sig selv, og jeg har ikke haft tid til det. Verdens lækreste baby tager alt min tid, og jeg elsker det. Men det betyder så også, at der er flere ting, der bliver nedprioriteret i den her tid, og det gælder altså blandt meget andet bloggen og Instagram.

Men her får i så alligevel nogle billeder af vores kalenderlys i år. Den er noget anderledes, måske lidt mere moderne eller speciel om man vil, end den plejer at være. Men jeg er blevet bidt af en ny interesse omkring blomster og dekorationer, så jeg havde lyst til at prøve lidt andet i år.

deko1

Opsatsen som dekorationen står i er fra Søstrene Grene. Jeg stod i kø, da de kom til salg, og var så heldig at få 4 af dem. To sorte og to grå. Jeg er ret glad for dem, og de bliver brugt til grønne planter, lyng og nu også til kalenderlys.

På skænken i stuen står der desuden to billeder af Carlson, Herstal fyrfadsstager, Royal Copenhagen skål og den smukke Georg Jensen kande. I øjeblikket står den smukke julekalender fra Karamelleriet der også, den fik jeg nemlig af julemanden d. 1. december <3

Da jeg startede med at lave kalenderlyset, havde jeg ikke en klar plan i forhold til udseendet. Jeg prøvede mig lidt frem, og er faktisk vild med resultatet.

De forskellige elementer har jeg købt lidt hen af vejen. Koglerne var jeg ude og samle mens jeg stadig var gravid, og de tørrede blomster fik jeg også lagt i pres for snart to måneder siden, uden at vide hvad de skulle bruges til.

Eukalyptusgrenen er fra en kæmpe bundt kun med eukalyptus, som jeg har haft stående i stuen i et stykke tid, og de to smukke røde proteaer har også stået i en vase herhjemme og pyntet.

Jeg er vild med, at tingene på den måde kan bruges flere gange på forskellige måder, og får forskellige udtryk. Så sker der også lidt nyt i hjemmet uden, at man behøver købe nyt hele tiden.

deko2

Nu er det jo så allerede d. 4. december, og julen er for alvor i gang. Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og jeg glæder mig til vores første jul med verdens lækreste baby. Men hvor synes jeg altså bare, at tiden går hurtigt, alt for hurtigt. I morgen fylder min søn allerede 1 måned, det er slet ikke til at forstå.

Jeg elsker jul, og glæder mig utrolig meget til juleaften, men alligevel synes jeg ikke, jeg er helt klar endnu. Men mon ikke jeg når at blive klar, juleaften kommer jo i hvert fald uanset hvad.

Jeg håber, I alle sammen nyder december, for det er da bare en skøn måned med massevis af hygge, slik, kager, familie og kærlighed <3

Glædelig december til jer alle <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kalanchoe blomsterkugle