Blomstret kjole

Julen er kaloriernes fest

kakao

Rigtig glædelig næsten jul <3

Er I ved at være klar til jul? Det er jeg 🙂

Jeg blev helt klar i dag faktisk. Den sidste julegave blev købt, mandelgaven blev også købt og den sidste til og fra mærke blev omhyggeligt monteret. I dag var også dagen, hvor jeg var med min mor ude og købe ind til hendes årlige julefrokost i juledagene. Det kan altså godt være, at det lyder tosset. Men i dag i Føtex, hvor der blev handlet sild, bacon, frikadellefars med mere, ja så blev det altså rigtig jul. Det handler nok ikke så meget om turen i Føtex, men mere om det, at det er en tradition. Vi er altid ude og handle ind sammen lige før jul, og jeg elsker det.

I går var T, vores søn og jeg ude og købe juletræ og købe maden til juleaften, så der blev der altså også rigtig julehygget. Jeg har simpelthen den skønneste familie. Og selv om T synes, det er lidt tåbeligt, at jeg i en alder af 30 år stadig ser julekalender, så sidder han pænt i sofaen sammen med mig og ser Tinkas Juleeventyr. Han er da alt for fantastisk.

Mor og jeg fik også drukket en fantastisk kop julekakao og spist julekager i dag. Jep, julen er kaloriernes fest 🙂 Men ved I hvad, det gør ikke noget. Jeg nyder det, og så taber vi de par kilo igen i januar.

julegaver

Her er et udpluk af de mange fine julegaver, der skal pakkes op hjemme hos os juleaften. Jeg elsker at give og modtage gaver, så selvfølgelig elsker jeg også julegaver helt utroligt meget.

Men først og fremmest så elsker jeg julehygge, julemad og juletiden med alt hvad det indebærer. Men ja, jeg er også som et lille barn, der slet ikke kan vente med at maden er spist, fordi så skal vi snart have gaver 🙂 Jubii, vi skal snart have julegaver!

Rigtig glædelig jul. Husk nu at nyd den, der er et helt år til den kommer igen <3

kage

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blomstret kjole