Krans med eukalyptus

Empties november 17

november

Nu er vi jo kommet et godt stykke ind i december, så det er vidst på tide, at jeg får vist Jer de produkter, jeg fik brugt op i løbet af november. Mine november empties.

Der er hele 3 produkter fra The Body Shop; Shower Gel, Body Polish og en læbestift.

Vanilla Creme Brulee hedder duften på den lækre Shower Gel, og den har jeg vist jer før. Men det er altså en af mine favoritter, så endnu én er nu tom.

Jeg har også tidligere tømt et par af de her Body Polish, men denne her er med tranebær, og er faktisk lidt bedre end de udgaver, jeg tidligere har prøvet. Kornene er lidt grovere, og den skrubber lidt mere end de andre, jeg har prøvet. Den er stadig blidere end en rigtig Body Scrub, men det gør den bare ekstra god til hverdagsbrug.

Læbestiften er som i kan se ikke tom, som jo ellers er hele meningen med de her empties indlæg. Men for mig handler det også lidt om at få ryddet op i alle mine mange skønhedsprodukter, og jeg er ved at gennemgå nogle af mine mange læbestifter. Den her har en sjov rød farve, som bare ikke klæder mig, så den er altså røget ud nu.

Så er der den sølvfarvede Eyeliner fra Rimmel, som egentlig er rigtig fin, men jeg tror ikke, jeg kan tåle den. Mine øjne bliver i hvert fald trælse, når jeg har den på, så den ryger altså i skraldespanden.

Sidst men bestemt ikke mindst er der KMS Moist Repair, som er en rigtig lækker Conditioner. Det er én, jeg har fået i en Goodiebag, og er det første, jeg har prøvet fra KMS, men den er altså rigtig lækker, og kan bestemt anbefales, hvis I skulle falde over sådan én en dag.

Det var mine Empties for november, hvor det selvsagt er den lækre Shower Gel fra The Body Shop og Conditioner fra KMS, som jeg vil fremhæve, som de bedste produkter.

Det var alt for nu. Jeg har allerede tømt to nye produkter her i december, så jeg er så småt i gang med det næste indlæg om Empties, så disse indlæg fortsætter altså ind i det nye år.

Hej for nu og glædelig december <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krans med eukalyptus