Puma Suede Heart Reset

Køb graviditetstøj her

kjole1

Kjole: Zalando Essentials Maternity     Leggings: H&M     Sneakers: Puma 

I går luftede jeg her på bloggen og på Instagram, at jeg er vældig utilfreds med udvalget af graviditetstøj. Jeg er virkelig på jagt efter noget smart og ungdommeligt tøj, som min mavse kan være i.

I morgen er jeg 15 uger henne i min graviditet, og nogle behøver jo slet ikke graviditetstøj så tidlig i graviditeten, men det gør jeg. Mavsen er stor, og derfor kommer jeg nok til at købe en hel del graviditetstøj, da der jo er lang tid tilbage af graviditeten.

I dag har jeg et nyt (graviditets)-outfit på, og det er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med. Kjolen fik jeg i fødselsdagsgave af T, og den er virkelig rar at have på. Der er noget vidde i kjolen, men man kan alligevel godt ane mavsen <3

Det er også første gang, jeg har mine graviditetsleggings på, som jeg fik i fødselsdagsgave af min storebror. De er også virkelig behagelige, og bestemt mere behagelige end graviditets strømpebukser.

Derfor er mit råd til jer, der ligesom jeg er på kig efter smart tøj til graviditeten at tage et kig på Zalando. Jeg synes de har et ok udvalg af især kjoler og bluser. Jeg har selv lige lavet en bestilling med flere ting derfra, som jeg glæder mig til at få hjem og prøve.

Det er jo endnu en kæmpe fordel ved Zalando, at der er gratis fragt og gratis retur, så der sker ikke noget ved at bestille en masse, og så sende det retur, som ikke er interessant eller ikke passer.

Generelt er mit indtryk, at man skal købe graviditetstøj i samme tøjstørrelse, som hvis man ikke var gravid, men alligevel kan der være rimelig stor forskel på størrelserne fra mærke til mærke.

Basis items som strømpebukser, leggings og stroptoppe vil jeg anbefale at købe i H&M. De er billige og gode.

Det var mine erfaringer indtil videre, og jeg håber, der sidder nogle derude, som kan bruge disse erfaringer.

Har du erfaringer med smart tøj til gravide, så del dem endelig i kommentarfeltet.

Jeg lover, at der kommer flere opdateringer af denne slags løbende.

kjole2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Puma Suede Heart Reset