Køb graviditetstøj her

15+0

tshirt1

Skal det hele nu handle om graviditetstøj, en voksende mave og forberedelser til når baby kommer?

Tjjjaa, nej det skal det nok ikke, men selvfølgelig vil der komme indlæg, der omhandler min graviditet, for det er nu engang det, der fylder mest i min verden nu.

Der kommer outfitposts præcis ligesom, der plejer, men maven kræver opmærksomhed på de billeder, og meget af tøjet vil efterhånden være graviditetstøj. Sådan er det, og jeg håber, I fortsat vil læse med, om I selv er gravide eller ej, og jeg håber naturligvis også, at der kommer nye læsere til, som finder vej herind netop på grund af mine indlæg om graviditeten.

Jeg ved i hvert fald selv, at jeg har læst en del flere mor-blogs, efter jeg selv er blevet gravid.

Men I vil også fortsat kunne finde beauty indlæg herinde, for jeg vil stadigvæk teste en masse nye produkter, som jeg selvfølgelig deler med jer. Så bloggen skulle gerne fortsat byde på lidt for alle.

Jeg er i dag 15+0 altså 15 hele uger henne i min graviditet. Jeg elsker at være gravid, på trods af den efterhånden ret lille garderobe, og i dag har jeg taget en ny t-shirt i brug.

Den er fra H&M Mama, og koster kun 80 kr., det er dælme billigt. Den er lækker at have på, og kan klart anbefales. Den fås i flere farver og print, og jeg overvejer faktisk, om jeg skulle købe et par mere.

Faktisk er alt, hvad jeg har på, fra H&M. Det er ret skørt at tænke på, og egentligt lidt skørt. Var ikke opmærksom på det, før jeg skrev indlægget her.

Cardigan og sneakers er ikke nye, mens mine jeans også er graviditetstøj, og kan findes i butikkerne nu. Jeg er glad for dem, de sidder godt, og er rare at have på.

Jeg er nu så langt henne i min graviditet, at den værste træthed, kvalme og hovedpine er forsvundet, hvilket er helt fantastisk. Kvalmen kommer og går, men hvis jeg bare husker at spise lidt af gangen og spiser ofte, så går det sådan nogenlunde.

Min mave er stor, det kan vi vidst ikke komme uden om. Når jeg snakker med piger, der har været gravide, og sammenligner med andre, der er gravide nu, så fylder min mave vidst en hel del, men sådan er vi jo så forskellige. Jeg er glad for min mave, og ville ikke ønske det anderledes overhovedet. Det er skønt at være gravid <3

Håber I nyder den forlængede weekend?

Det gør vi i hvert fald herhjemme. Godt vejr, godt selskab og god mad.

tshirt2

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Køb graviditetstøj her