Nem makeup til weekenden

Tip: Lip Plumper

foer

Jeg har i en periode været på jagt efter en Lip Plumper, der kan gøre noget godt for mine ualmindeligt små og kedelige læber.

Ærligt talt har jeg ikke rigtig vidst, hvilket produkt der var værd at prøve, men så var jeg så heldig, at jeg fik Jane Iredale Sugar & Butter Lip Exfoliater/Plumper i en goodiebag.

Den har jeg så testet nogle gange nu, og er klar til at give min anbefaling af produktet. Den er god, og jeg er glad, så fortsæt med at læs, hvis du også vil have lækre bløde, kysseklare læber.

Produktet er en to-i-én, så der er en rigtig god læbescrub i den ene ende og plumperen er så i den anden ende.

Mine læber med scrub på:

scrub

Scrubben er lavet af en kombination af bivoks og økologisk rørsukker. Den er ret grov, hvilket er perfekt til mine vintertørre læber.

Rørsukkeret er virkelig effektivt til at fjerne døde hudceller på læberne, man kan virkelig mærke scrubeffekten netop fordi kornene er så grove. Jeg er vild med det, når jeg med det samme kan mærke, at et produkt, det virker.

Man kan bruge begge produkter lige efter hinanden, hvor man starter med at bruge scrubben, og derefter bruger lip plumperen. Men det er langt fra nødvendigt at bruge scrubben hver gang.

Jeg er vild med produkter som den her, der har flere funktioner i én. Det er typisk billigere at anskaffe sig, fremfor at købe to separate produkter, og desuden fylder det jo også lidt mindre i den forvejen meget fyldte makeuptaske, nej altså makeup skab(e) mente jeg.

Der er farve i Lip Plumperen, den har den fineste sart rosa nuance, som giver læberne et naturligt look til læberne. Men samtidig er farven så neutral, at man sagtens kan dække den med en anden lipgloss eller læbestift.

Mine læber med Lip Plumper på:

efter

Når man har påført Lip Plumperen kan man hurtigt mærke, at produktet arbejder, for det begynder at prikke i læberne. Det er ikke ikke noget, der gør ondt overhovedet, men man kan mærke det, og det føles faktisk ret sjovt.

De aktive ingredienser, der prikker i læberne, er også dem, der giver fylde til læberne. Det er ikke sådan, at man får kæmpe store læber, men jeg synes faktisk godt, at man kan se forskel på før og efter billederne.

Jeg er virkelig glad for det her produkt, og kan varmt anbefale det 🙂

janeiredale

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nem makeup til weekenden