Makeup Revolution og theBalm

Negle folie

folie1

1

Se lige de her smukke negle jeg har lavet med neglefolie fra Nail Diva!

Jeg har tidligere eksperimenteret med neglefolie uden at få det til at virke overhovedet, og havde nok egentlig opgivet lidt. Men så læste jeg lidt om Nail Diva, som blev rost en del, og jeg læste, at folien derfra skulle være ret nem at arbejde med, så jeg gav det en chance mere.

Og ved i hvad? Jeg synes faktisk, at neglefolien gav et rigtig flot resultat på mine negle.

Jeg kunne ikke få neglen helt dækket af folien, og valgte derfor at lægge en guldfarvet lak under. Jeg synes guld passer super godt til den flotte sort metalliske folie fra Nail Diva, der hedder Black Ebony. Find den her.

Guldlakken er CND Vinylux “Locket Love”.

Fremgangsmåden er som følger:

  1. Start altid med en Base Coat, og det gælder uanset hvad, du skal have på af neglelak eller nailart. En Base Coat beskytter neglen mod misfarvninger fra neglelakken, og udjævner samtidig eventuelle ujævnheder i neglen, så det du efterfølgende putter på dine negle, lægger sig pænere. Lige nu bruger jeg Maybelline Superstay 3D Gel Effect Plumping Top Coat, som jeg også synes fungere rigtig fint som Base Coat, på trods af navnet.
  2. Påfør 2 lag neglelak. Husk at det er super vigtigt, at neglelakken tørrer helt, inden du lægger det næste lag.
  3. Nu skal der et tyndt lag Nail Diva Foil Glue på neglen.
  4. Vent til limen er gennemsigtig og næsten tør. Imens kan du klippe et stykke folie, der er stort nok til at dække neglen.
  5. Læg foliestykket ovenpå neglen, bagsiden skal vende ned mod neglen. Gnub rigtig godt ovenpå, og fjern derefter folien.
  6. Afslut med en Top Coat, så dine fine negle holder længst muligt.

step-1-6

Jeg må sige, at holdbarheden på folien ikke er helt så god, som jeg havde kunnet tænke mig. Men på den anden side, så gør det ikke så meget, fordi jeg har guldlakken nedenunder.

Måske hvis man er rigtig dygtig, man kan lave endnu federe designs med folien, eller måske få dækket hele neglen helt perfekt, så man ikke behøver have en lak indenunder.

Men jeg synes faktisk resultatet er blevet rigtig godt, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg har leget med Nail Foil.

folie2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Makeup Revolution og theBalm