Trend: 80´erne

Forårs Trends

look1

Forårssæsonen er på vej, i hvert fald i modeverdenden. Butikkerne bugner af nye forårsvarer, og det er nu, du skal ud og købe dine nye must-haves. Det er super fristende at tage på den helt store shoppetur, men hvis ikke pengepungen matcher den store indkøbstur, så er der stadig håb forude.

For heldigvis kan mange items fra efterår/vinter også bruges i den nye sæson. Tænk nyt, sæt dine outfit anderledes sammen, kig ind i bunden af klædeskabet, du har sikkert mange ting, der kan bruges til foråret.

Brug en eftermiddag på at tømme skabet, sæt nogle outfits sammen, prøv dig frem og find frem til nogle nye kombinationsmuligheder. Pludselig vil det føles som om, du har fået nyt tøj – sådan næsten i hvert fald 🙂

Jeg er i dag klar med mit bud på et par af de store tendenser her i foråret. Jeg har ikke købt nye items til de to outfits her, de er udelukkende sat sammen af pieces, jeg allerede havde i skabet.

Det øverste billede:

Statement t-shirts og plisserede nederdele -to af de absolut hotteste items i den nye sæson.

Du har garanteret én eller flere statement t-shirts i skabet, og nu skal de altså for alvor luftes igen. Min t-shirt fik jeg i adventsgave, og nederdelen er vintage købt på et tøj kilo-marked i Århus for efterhånden meget længe siden.

Det nederste billede:

Blomsterprint og lag på lag med kjolen udover bukser -to andre af de store trends dette forår.

Så find allerede nu din blomstrede sommerkjole frem og brug den udenover et par bukser. En god måde at få luftet sommerkjolen lidt mere på, da vi jo nok må indrømme, at der typisk ikke er så mange sommerdage, hvor den rent faktisk kan bruges med bare ben.

Looket skal ikke være for girly og feminint, så miks gerne kjolen med mørke farver, denim og nitter.

look3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trend: 80´erne