But First Coffee

Nytårsmakeup

god

Årets sidste fest står for døren, og forberedelserne er i gang. Det betyder så, at jeg står midt i, hvad der vidst har vist sig at være en 48-timers giga krise, der omhandler tøj, sko, neglelak, hår og ikke mindst makeup til nytårsfesten i morgen.

Planen var så, at der i aften skulle styr på makeup og hår og negle, men i skrivende stund er der absolut ikke styr på noget af det. Jeg sidder midt i neglelakken lige nu, og lad os bare sige, at det, der er på mine negle lige nu ikke ligefrem skriger nytår…

Tidligere lagde jeg den makeup, der kan ses på billederne, og satte mit hår. Ja, mit hår er faktisk sat på billederne 😉 Jeg gik efter et skødesløst look, men jeg kan da godt selv se, at der ikke er meget nytår over det, ikke engang selv om der tilføjes en lille nytårshat. Det må blive en ommer i morgen..

Nu til makeuppen. Jeg var ret sikker på, at jeg skulle have fokus på læberne, lilla læber, og mere neutrale øjne. Men den lilla læbestift sad alle andre steder, end der hvor den skulle, efter jeg havde spist aftensmad, og øjnene er da helt ærligt ret kedelige. Der er ikke meget glitter og glimmer over det her nytårslook….

Sååååå altså, lige nu har jeg stadig ikke styr på noget som helst til festen i morgen. Det eneste jeg ved med sikkerhed er, at jeg ikke skal have lilla læber, og at der skal ske noget drastisk, hvis mine negle skal råbe nytår, inden jeg går i seng i aften.

Jeg håber I derude forhåbentlig har mere held med planlægningen af jeres looks, for her går det ikke ligefrem strålende 😉

 

bred produkter langt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

But First Coffee