Classic Lady

Makeup på 15 minutter

produkter

1

Det er nu altså vildt rart lige at snooze mobilen en gang eller to om morgenen, men det betyder så bare også, at det der makeup skal gå ret hurtigt nogen morgener.

Produkterne herover er typisk dem jeg putter i hovedet en helt almindelig hverdagsmorgen, når der ikke er tid til det helt store. Se liste over alle produkterne nederst i indlægget.

Beautyblenderen bruger jeg, i stedet for en pensel, til at påføre bb-creamen med. Beautyblenderen skal gøres våd, så den bliver dejlig blød, og så presser man alt vandet ud af den inden brug. Man kan bruge den til alle flydende makeupprodukter, og det giver et meget naturligt resultat. Når man bruger en beautyblender dupper man produktet på huden i stedet for at påføre produktet i strøg, som man jo gør med en pensel. Makeuppen lægger sig på en anden måde på huden med denne teknik, og giver det meget naturlige resultat. Man kan naturligvis påføre sin foundation eller bb-cream af flere omgange, hvis man ønsker et mere dækkende resultat.

I den våde kant under øjet bruger jeg den sorte eyeliner, til lige at markere øjet og skabe noget kontrast. Nogle vil sige, at man skal passe på med en sort eyeliner under øjet, hvis man har små øjne som mig, da det kan få øjet til at syne mindre. Men jeg synes det er pænt, og så skal man jo gøre det. Det er det der er så dejligt befriende ved makeup, man kan gøre som man selv synes klæder en 🙂

Tip: Påfør også altid den base ( bb-cream eller foundation) eller en concealer på dine øjenlåg. Det gør det meget nemmere at lægge en flot øjenskygge, der holder. Samtidig gør det også, at din øjenskygge får en mere korrekt farve, altså den samme farve, som du ser, når du kigger på øjenskyggen i emballagen, da du på denne måde neutralisere farven på huden på dine øjenlåg, og laver en neutral base til din øjenskygge.

Afslut makeuppen med mascara og læbestift. Den mascara, jeg har brugt her er fra Lancôme, og den er jeg super glad for. Den kan klart anbefales.

makeup1

Jeg bruger tit en bb-cream ligesom tilfældet er her, men til aftenbrug ville jeg aldrig bruge en bb-cream. Jeg synes ikke den er dækkende nok til et aftenlook. Der bruger jeg i stedet en løs mineralpudder.

Man kan tydeligt se forskel på billedet herunder, hvor jeg har minderalpudder i den ene side af hovedet og en bb-cream i den anden side.

Mineralpudderen er fra Youngblood, og kan købes som en del af et sæt, som du finder lige her.

Til hverdag bruger jeg ogå tit min mineralpudder, og den er ligeså hurtig at påføre som bb-cream, så en makeup som denne kan påføres på maks 15 minutter.

forskel

Liste over produkter:

Garnier Skin Naturals Miracle Skin BB Cream, Sensitive Skin, Light.

Beautyblender Orginal Pink.

New Cid I-Flick Double ended Liner, Black.

Jane Iredale Eyebrow Pencil, Dark Brunette.

Lancôme Hypnôse Mascara, Black.

Jane Iredale Smooth Affair for Eyes I farverne naked og Iced brown.

New Cid I-Pout Light-Up Lipstick with Mirror, Pink Bliss.

base makeup2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Classic Lady