Brug din sommerkjole om vinteren

Nyt makeup i oktober

makeup

Jeg er typen, der ikke kan få nok makeup, og heldigvis kommer der hele tiden nye makeupprodukter, både på hylderne i butikkerne, og i min makeupsamling.

Her i starten af oktober har jeg fået tilføjet 4 nye produkter til min samling.

De to makeuppensler fra M.Cosmetics har jeg fået sponsoreret af Matas og Amaze Communication, tak for det 🙂

Highlighteren har jeg fået i en goodiebag, og Concealer paletten fra So Susan har jeg selv købt.

Penslerne er et specielt sæt udviklet til contouring og highlightning. Den store børste har en smal og en bred side, så den kan bruges til at forme ansigtet ved at lægge skygger. Den lille børste er god at bruge til at fremhæve fx kindben, næse og amorbuen med.

Man kan lave contouring med både faste og løse pudder samt med cremede produkter. Jeg synes helt klart, at de her pensler er bedst at bruge sammen med de cremede varianter.

Når jeg har brugt dem med løs pudder, synes jeg det er lidt svært at dosere mængden, da penslerne er meget tætte og hårde, og samler ret meget produkt op.

Nilens Jord er ikke et mærke, jeg har prøvet ret tit, men den her highlighter er simpelthen fantastisk. Altså som i, at jeg er kæmpe fan. Den er nem at påføre, giver den fineste effekt, og holder hele dagen ( og så høster den en del komplimenter fra andre, der gerne vil vide, hvilken highlighter, jeg har på ) og det er jo alt sammen dejligt 🙂

So Susan concealer paletten er virkelig god. Jeg fik et fif på et makeupkursus, om at bruge en mørkere concealer på mine urenheder, end jeg har gjort tidligere, og derfor er jeg begyndt at bruge den her palette. Og det viste sig at være et godt fif. Det er virkelig meget nemmere at dække en urenhed med en lidt mørkere concealer.

Så det fif vil jeg lige give videre her; hvis du synes, det kan være svært at dække en urenhed med den concealer, du bruger nu, så prøv en, der er en nuance mørkere.

Det var alt for mig for i aften. Nu skal der spises bland-selv snoller og ses film. Det har nemlig været sådan en dag, der kræver sådan en aften 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brug din sommerkjole om vinteren