Sommermakeup

Test af Beauty Blender

produkter

//Indlægget er sponsoreret af Nicehair.dk, hvor The Original Beauty Blender kan købes.//

Beauty Blenderen har været populær i et stykke tid nu. Nu blev det min tur til at teste den originale, efter at have prøvet nogle af de billigere modeller tidligere.

Svampen skal gøre det nemmere at lægge en flot og ensartet makeup.

Man kan få Beauty blenderen i forskellige størrelser, og med og uden tilhørende renseprodukt.

Der er en fin vejledning med i pakken, hvor der også står, at man skal gøre den våd, inden man tager den i brug. Jeg synes The Original Beauty Blender bliver mere blød og lækker, end de billigere udgaver, jeg tidligere har prøvet. Den føles rigtig lækker mod huden.

Hvis man vil have en meget høj dækkevne, har jeg dog erfaret, at det er bedst at bruge svampen tør. Vandet fortynder jo naturligvis ens foundation en smule.

Når man bruger Beauty Blenderen påfører man makeuppen med duppende bevægelser, der gør, at der ikke kommer overgange fra for eksempel blush til foundation. Makeuppen smelter fint ind i huden, og kommer til at se meget naturlig ud.

Svampen har jo denne karakteristiske ægge-facon, der gør at den er optimal både til store områder i ansigtet, samt små detaljer omkring for eksempel næsen og i øjenkrogene. Den spidse ende er også rigtig god, når der skal concealer på en urenhed.

Jeg synes, at svampene er lidt svære at gøre rene. Jeg har prøvet med almindelig shampoo, som jeg bruger til mine makeuppensler samt den sæbe, der kan købes specielt til Beauty Blenderen. Sæben er klart mest effektiv, og det er rigtig smart med den runde plade, som man kan gnide svampen imod for at fjerne makeup.

Alt i alt er jeg positiv overfor The Original Beauty Blender, som helt klart et den bedste makeupsvamp, jeg nogensinde har prøvet. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg stadig mere fan af den klassiske makeuppensel.

Du kan købe de forskellige Beauty Blendere hos Nicehair.dk lige via linket her.

emballage

makeup

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommermakeup