Flensborg med far

Sukkerchok og mad til 25

DSCN8831

Vi har haft en fantastisk dejlig (og travl) forlænget weekend. T havde fødselsdag i fredags, og dagen startede med gæster til brunch. Jeg havde bagt boller og cookies, og så var der naturligvis scrambled egg, bacon og pølser.

Derefter stod den på indkøb, følte nærmest at vi tømte Bilka for varer :-s

Aftenen bød på lækker tapas, på en ny tapasrestaurant her i Esbjerg, og efterfølgende drinks i byen.

Lørdag stod vi i køkkenet det meste af dagen, og hyggede os med at lave mad. Jeg har simpelthen haft så travlt med madlavning, og være sammen med vores gæster, så jeg har simpelthen ikke fået taget billeder af noget som helst. Så derfor ikke rigtig nogle billeder i det her indlæg, det beklager jeg.

Lørdag aften kom vores venner til fælles fødselsdag for T og mig. Vi startede med et glas rosé med fine diamantformede isterninger med ribs og mynte i.

Hovedretten var oksefilet på grillen, majskolber, spidskåls sommersalat og kartofler, og naturligvis pølser og brød til afslutning 🙂 Desserten var høflig tagselvbord fra min nye flotte kageopsats, som var fyldt med hjemmelavede godter; bountybarer, chokoladeovertrukne popcorn, chokolade cookies, daddel/kokos kugler og florentiner. Så tror jeg også, alle blev mætte.

Aftenen fortsatte og blev til nat, og hvor var det skønt at være sammen med alle vennerne og drikke god vin. Der blev vidst også spist en masse slik og chips. Pyh, weekender er farlige med alle de fristelser 🙂

Søndag kunne vi ikke sove så længe. Der skulle bages kagemænd og boller, og så startede endnu en omgang fødselsdag for familien. Efter kaffen blev der sludret, og aftensmaden blev så småt forberedt. Der blev serveret honning/chili marinerede kyllinger, ristede svampe, nye kartofler og en lækker salat. Desserten var lav-selv vaffelis, med alt, hvad der hører til. Til stor glæde for både store og små 🙂

Nu har vi næsten lige sat os på sofaen, der er ryddet op, og nu skal vi lige puste ud, inden hverdagen rammer igen i morgen.

God aften til jer alle derude. Kram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flensborg med far