Håndbagageregler

Boganmeldelse: Mad, der gør glad

muffins2Lav lækker mad og støt en god sag. Det kan du gøre med den nye kogebog “Mad, der gør glad”.

I bogen viser 6 madbloggere og livstilscoaches nemme, lækre og sunde opskrifter.

“Mad, der gør glad” er et velgørenhedsprojekt, og hele overskuddet af salget går ubeskåret til julemærkefonden.

Bogen kan købes direkte lige her samt hos både fysiske og digitale boghandlere.

Jeg har været så heldig at få bogen tilsendt for lidt tid siden, og har derfor haft mulighed for at læse den og afprøve nogle af opskrifterne. Og jeg kan varmt anbefale bogen.

Opskrifterne er uden gluten, laktose og sukker. Bogen inspirerer med lækre billeder og opskrifter med spændende ingredienser. Alle ingredienser kan købes i supermarkedet eller hos helsekostbutikker.

Noget af det jeg lagde vægt på, da jeg afprøvede opskrifterne var, at de var nemme at forstå, og ikke nødvendigvis krævede, at man er mesterkok. Og det lever bogen fuldt ud op til. Opskrifterne er nemme at læse og forstå, og jeg fik gode resultater ud af alle de opskrifter, jeg har prøvet indtil videre.

Desuden er der mulighed for at erstatte flere af ingredienserne, så hvis der er noget, man ikke er så vild med, så er der flere gange i bogen nævnt andre ingredienser, der kan bruges i stedet for, og ellers kan man sagtens selv prøve sig frem. For det behøver ikke være så svært at lave sund og lækker mad, og det beviser denne kogebog virkelig.

Jeg vil virkelig opfordre alle til at købe bogen og støtte op om den gode sag, som julemærkehjemmene er.

Herunder viser jeg billeder af de retter, jeg har prøvet indtil videre samt en kort beskrivelse af retterne.

fisk2

“Fredsfisk”, som er bagte skiver af sød kartoffel, der er paneret og brugt i en rugbrødssandwich.
fisk1

bananer

“Peanutbutter og banan mini sandwich”, som er super hurtig at lave, og smager fantastisk.

aften

“Porretærte med mandler, chili, karry og gurkemeje” med “Quinotto med grønkål, svampe og ristede hasselnødder”. Virkelig lækker og mættende aftensmad.

muffin1

Fine “Broccolimuffins”, der er super gode til madpakken eller som tilbehør til aftensmaden.

Nogle af de retter jeg viser her, er lavet lidt anderledes end opskrifterne i bogen foreskriver. Og det er netop det, jeg synes er en god ting ved “Mad, der gør glad”, for man kan vælge til og fra, eller følge opskrifterne helt som man har lyst til. Bogen er en super inspiration.

//Jeg har som nævnt ovenfor fået tilsendt bogen for at læse og afprøve opskrifterne. Alle meninger og holdninger, her i indlægget, er som altid mine egne, og er ikke præget af, at jeg har fået bogen. Jeg synes, det er en rigtig god kogebog, som man skal købe, hvis man vil lave lækker mad til sig selv og familien og samtidig støtte de danske julemærkehjem.//

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Håndbagageregler