Cool smykker

Show, smykker og vand

DSCN9219

Under sådan en modeuge, bliver der skudt mange billeder og lavet mange spændende blogindlæg. Jeg har delt rigtig mange ting med jer her på bloggen og på Instagram @mylifeastulle. Husker i iøvrigt at følge med på Instagram?

Men der bliver også taget mange billeder, som ikke bliver til blogindlæg. Det kan der være flere grunde til. Jeg tager nogle gange et billede af et eller andet sjovt, en lille detalje, men uden, at jeg som sådan har noget spændende at fortælle om det. Andre gange bliver billedene ikke så gode, at de kan bære et helt blogindlæg. Og nogle gange er der bare ikke så meget at skrive til et billede. Men derfor kan de billeder jo egentlig være sjove nok at se.

Og det er egentlig det jeg vil, med det her indlæg 🙂 Vise jer nogle af de billeder fra modeugen, som ikke lige får deres eget indlæg. Der skal nok komme et indlæg eller to mere af den her slags, for som sagt, så tager jeg rigtig mange billeder.

Det øverste billede er fra Peter Schamaun showet på hovedbiblioteket. Showet var en blanding af et teaterstykke og et fashion show. Lidt mærkelig efter min mening og jeg fik heller ikke taget de bedste billeder der.

DSCN9261

Billedet her er fra Nikolaj Kunsthal, hvor The Jewellery Room fandt sted denne gang. Der blev vist så mange smukke smykker frem i det rigtig flotte lokale. Altid et fedt event under modeugen.

DSCN9264

På billedet her ses nogle af Vibe Harsløfs smykker. Jeg er især begejstret for de fede smykker til sneakers. Det er noget, der står højt på min ønskeseddel, må jeg indrømme. Jeg synes det er vildt cool!

DSCN9206

Sidst men ikke mindst, vil jeg i dette indlæg vise jer et billede af vand. På rådhuset som var official show venue for Copenhagen Fashion Week, var der fri adgang til postevand på karton. Og det var der brug for i rå mængder. Man bliver ærlig talt lidt tør i halsen og ør i hovedet af at mingle sådan en hel dag 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cool smykker